I de fleste virksomheder er positive medieomtaler, indfriede mål og opnåede resultater lig med succes – sådan er det også i sporten – og dog - succes på banen er desværre ikke ensbetydende med sorte tal på bundlinjen – sådan er det for mange klubber, og sådan er det for Viborg HK – i år.

Årets resultat er netop offentliggjort og viser et underskud på 1,8 millioner, som er en stor tilbagegang i forhold til året før, hvor klubben kom ud med et overskud på 200.000. Årets resultat tilskrives primært Corona pandemien, forklarer formand Karsten Cronwald, der er meget ærgerlig over de røde tal, men samtidig forsikrer, at det ikke påvirker hverken denne eller den næste sæson og de beslutninger og dispositioner, der er taget.

Når Corona påvirker Viborg HK sker det på mange forskellige parametre. Der er de helt åbenlyse manglende indtægter fra klubbens almindelige drift, hvor især det manglende billetsalg er udslagsgivende. I hele sæson 2020 / 21 har vi ikke kunnet afvikle én eneste kamp som normalt. 11 kampe blev spillet helt uden tilskuere og 9 med reduceret kapacitet herunder også DM-finalen, og det kan virkelig mærkes, også selvom hjælpepakkerne dækker nogle af de manglende indtægter.

Klubben kunne fx heller ikke få besøg fra Kina, som vi gjorde forrige år, hvor det kinesiske landshold tog til Viborg for at blive dygtigere til at spille håndbold – en træningslejr, der blev planlagt og gennemført af Viborg HK og som bidrog positive til klubbens økonomi.

Viborg HK har oplevet og oplever stadig en enorm opbakning fra sponsorer og samarbejdspartnere, og har også igangsat helt nye, store indtægtsgivende projekter som fx Mærk Jobbet og Naturli´ shop-in-shop. Desuden var Viborg HKs grønne trup i sæson 2020 / 21 ligaens mest set håndboldhold overhovedet, og vi fordoblende antallet af Tv-seere og stod tilmed med en sølvmedalje om halsen til sidst. Til trods - var det desværre ikke nok til at trodse pandemiens betingelser og begrænsninger.

0
0
0
s2smodern