Viborg HK er lige nu på salgstur med noget ganske andet end de klassiske sponsorater. Vi sælger anparter og ønsker herigennem at udvide ejerkredsen.
I december 2022 modtog Viborg HK et større antal anparter fra en daværende anpartshaver, og det er dem, vi er ude og realisere nu, fortæller bestyrelsesmedlem Palle Kjeldgaard Christiansen:
´Vi modtog anparter for i alt kr. 1,8 millioner. En del er solgt, men vi har stadig anparter for 1,1 millioner, og dem ønsker vi også at sælge for at styrke egenkapitalen.
Det er ikke en nødvendighed at sælge dem. Vi gør det udelukkende for at styrke vores egenkapital, og i bestyrelsen har vi derfor besluttet, at vi vil lave et salgsfremstød´.
VI ØNSKER AT UDVIDE EJERKREDSEN
I Viborg HK er der i dag ca. 60 ejere, som består af både private og virksomheder, og der er ikke én, der ejer mere 10%, så på den måde er der skabt et bredt fundament for klubben, og det er en ønskværdig situation, siger Palle Kjeldgaard Christiansen:
´Det er måske ikke det mest normale for en klub at have så mange ejere, men det passer os rigtig godt. Vi vil gerne været så solidt, lokalt forankret som muligt, og ved at udvide ejerkredsen er det lige præcis det, der sker.
Er man anpartshaver, har man automatisk en øget tilknytning til klubben, og vi lever altså af byens opbakning, så det siger sig selv, at mange anpartshavere, er en ønskværdig situation´.
Èn anpart i Viborg HK ApS koster 2.000 kroner, og giver adgang til den årlige generalforsamling, som fremadrettet også vil indeholde både sportslig up-date og spisning.
Ønsker man at købe anparter, kontakt gerne Palle Kjeldgaard Christiansen, pc@til-leje-nu / 20786829