Vi kan sætte flueben ud for alle indsatsområder på nær et: Vi vandt ikke. Så præcis udtrykker cheftræner Ole Bitsch Viborg HK mandskabets indsats tirsdag aften mod et af de på nuværende bedste kvindehåndboldhold i Europa: Odense Håndbold. – Med det høje niveau spillerne over en længere periode har vist under træningen, er forudsætningerne for at levere en toppræstation absolut til stede, skrev Ole Bitsch i Match Magasinet Viborg HK versus Odense Håndbold. Og det må man medgive ham. Over alle 60 aktive spilleminutter stod den på intensiv spænding for såvel hjemmepublikummet som de tilrejsende fans fra Fyn.
Tænk ikke på de tidligere triumfer, men glæd jer over hvor VHK er i dag
Kort før kampen fremlagde Ole Bitsch over for publikummet i loungen hans forventninger til aftens kamp. På sin vanlige afslappede men kampklare facon gennemgik han træner- og supportteamets forventninger til kampen. Her erkendte han, at det nok blev sæson 2023/2024 sidste hjemmekamp for det unge VHK hold. På den baggrund rundede han indledningen af med ovenstående god råde til alle, der år efter år trofast støtter op om Viborg Kommunes Håndboldflagskib.
Inden kampstart var der blomster og applaus til 70års fødselaren Liss Kristensen og de afgående spillere fra VHK holdet sæson 2023/2024.
Viborg HK har stadig to kampe til at få slettet nullet på slutspilsstillingstavlen. Onsdag den 1. maj kl. 2000 i IBF Arena i Ikast mod Ikast Håndbold samt onsdag den 8. maj kl. 2000 i Frederiksberg Hallerne mod København Håndbold.
Viborg HK – Odense Håndbold: 24 – 25
VHK målscore: Marielle Martinsen 5, Christina Pedersen 5, Charité Mumbongo 3, Louise Søndergaard 3, Jana Mittún 2, Maria Fisker 2, Thilde Frandsen 1, Sara Hald 1, Julie Holm 1, Alberte Simonsen 1.