I dag præsenterer Viborg HK en helt ny Guldpartner, Sponsor-Salg, der igennem de seneste år har været ekstern salgspartner for håndboldklubben. Samarbejdet har fungeret så godt, at den tidligere aftale nu er afløst af en ny 2-årig Guldpartnerkontrakt.

´Vi har igennem flere år haft et virkeligt godt partnerskab. Sponsor-Salg er skarp på, hvad den enkelte virksomhed kan få ud af et samarbejde med Viborg HK – uanset om det er TV eksponering, online synlighed eller fysisk tilstedeværelse. Det er glædeligt, at begge parter har lyst til at skrive under på en længerevarende kontrakt´, siger sponsoransvarlig Claus V. Sørensen og opfordrer alle til at tage godt imod opkald fra Sponsor-salg, som sælger på vegne af Viborg HK

Bag Sponsor-Salg står Michael Lynge, som er uddannet sportsøkonom ved Syddansk Universitet og siden 2010 har beskæftiget sig med salg og marketing inden for sportens verden. I 2013 stiftede han virksomheden Sponsor-salg, som siden er vokset sig stor og i dag samarbejder med flere sportsklubber i Danmark.

Om aftalen siger Michael Lynge:

´Jeg er meget glad for den aftale, vi har indgået. Viborg HK er et virkelig godt brand - selvfølgelig i særdeleshed i håndboldverdenen – men også generelt. Vi har igennem flere sæsoner oplevet en stor opbakning fra de lokale virksomheder i Viborg og omegn, der gerne vil bruge klubben som en platform til at komme ud med sine budskaber. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi udvider samarbejdet, så vi fremover knytter et tættere bånd med klubben og åbner op for mange spændende eksponeringsmuligheder lokalt og nationalt´.

0
0
0
s2smodern