I en trup som vores er der særligt én person, vi alle helst så uden arbejdsopgaver. Det er vigtigt han er med, men jo mindre opgaver han har jo bedre.
Rasmus Jøker er tilknyttet holdet som fysioterapeut og er med til træning og kamp for at sikre, at pigerne får den bedst mulige behandling på rette tid. Det er ham man ser løbe på banen, når en spiller er skadet, og ham, der efter hver kamp hjælper med at få vurderet skavanker, så der kan handles hurtigt, hvis der sker noget med en spiller.
Rasmus er 27 år og var også tilknyttet holdet sidste sæson, hvor han tog over for Jesper i de kampe, Jesper ikke kunne være med. I år er det så Rasmus der står med ansvaret og det er han klar til.
- Det er enormt spændende. Det er fedt at have det ansvar, at skulle gøre nogen klar til vigtige kampe som EHF Cup kampen i weekenden. Jeg synes det er enormt spændende at man skal komme med sine vurderinger hurtigt og hele tiden være i gang. På ture som den til Buxtehude er jeg jo hele tiden på, og der er nok at lave.
På EHF Cup ture er holdet ofte sammen i flere dage ad gangen, og her er Rasmus konstant på arbejde. Det første der sker når alle er tjekket ind på hotellet er, at Rasmus giver besked om, hvor spillerne kan finde ham, og hvem der skal til behandling hvornår. Her vurderes rejsedagens påvirkning på kroppen, og hvordan det står til med de skader, spillerne måtte have. Samtidig er Rasmus’ rum et samlingssted for pigerne, der ofte sidder flere og snakker, mens en af holdkammeraterne er til behandling. Samtidig skader det ikke, at der altid er slik eller chokolade på bordet. Selv når pigerne træner er der ikke hvilke for Rasmus, da han her skal hjælpe de spillere, som er på begrænset træningstid og de spillere, der måtte få problemer under træning. Efter træning er der igen afspænding og behandling af skader og skavanker. Derfor er Rasmus også en travl mand på udebaneture.
Trods det at Rasmus er ene fysioterapeut til kamp og træning har han et godt team bag sig, da han også er tilknyttet Centrum Fysioterapi og Rygcenter. Her er der kolleger med specialer inden for særlige områder, der kan træde til, når det er nødvendigt.
- Det er vigtigt for mig at vide, at jeg har kolleger at sparre med, da jeg er forholdsvis ny i faget. Godt nok kender jeg en masse til sportens verden, og har jo uddannelsen bag mig, men de andre i klinikken kender faget lidt bedre og har større erfaring, og derfor er det vigtigt for mig at vide, at der er nogen bag mig, hvis jeg får brug for det. Det er vigtigt at have nogen at spørge, hvis jeg er i tvivl om noget.
Som eliteatleter er det vigtigt at have en kompetent sundhedsstab i ryggen, og pigerne er glade for at have Rasmus med til træning og kamp, da han kan hjælpe dem, når de har svært ved selv at vurdere, hvad der skal til for at løsne op for en skade eller smerter.
- Rasmus er jo vigtig. Når vi skal præstere på banen skal vi være 100% klar fysisk, og det kan være alt fra små skavanker til lidt større skader man døjer med. Det kan være hjælp til at få tapet en dårlig fod, eller massage så man får gang i blodomløbet hurtigere og kommer sig hurtigere efter rejser og lange ture. Så det er den fysiske del af det. Derudover er der også sparring i forhold til hvor alvorlig en skade er, og hvorvidt vi kan spille videre med det. Der hjælper han jo med at tage ansvaret for de skader vi måtte have, så han er sindssygt vigtig og vores vigtigste mand i forhold til at gøre os klar til kamp, fortæller Rikke Poulsen.
I lederteamet er Rasmus også en vigtig brik, da han kan formidle skaders omfang videre til Jakob og Susanne, og sammen med dem vurdere, hvor meget spilletid en spille skal have, hvis hun har problemer. Samtidig er Rasmus manden der skal holde igen på en spiller, der rigtig gerne vil spille, men som har en skade, der vurderes til at kræve hvile.
- Det er jo mit faglige ansvar at holde igen på en spiller, og det tager jeg på mig. Det har jeg det fint med, og jeg har en fin dialog med trænerne, så det synes jeg glider som det skal. Der er fin opbakning fra trænerteamet, som selvfølgelig gerne vil have spillerne træner, men jeg siger min holdning og så tager de beslutninger ud fra det. Det går rigtig fint.
