AG Nørgaard har prøvet lidt af hvert, og har i klubregi spillet et hav af europæiske kampe – både i EHF Cuppen og i Champions League. Efter kvalifikationen til EHF Cuppens kvartfinale tog vi en snak med hende om de mange oplevelser i Champions League og i EHF Cuppen.
- For mig er det noget af det største at spille Europa Cup. Jeg synes det er mega sjovt, og jeg elsker at være med på ture. Det giver så meget til holdet og jeg synes det er fedt at spille mod hold, vi ikke møder hver dag i den danske liga. Vi bliver udsat for forskellige udebaner og fankulturer, så det har været en god weekend (da kvalifikationen til kvartfinalen blev sikret, red.).
- Jeg synes de Europæiske kampe er spændende fra start, men det er klart, at når vi har de helt bløde modstandere i starten, hvor vi vinder med 12-15 mål, at det giver noget andet end de tætte kampe. Det har sin charme. Men det er fedt at spille gruppespil, og have kvalificeret os til knald eller fald kampene. Her er alt sat på spidsen og vi skal være der. Der er ikke plads til udfald. Alle Europæiske kampe er sjove. Jeg kan bare godt lide at spille i Europa.
Hooligans, korruption og uretfærdigheder
I international sport skrives der ofte om ubehagelige oplevelser med hooligans, korruption og uretfærdigheder i kampsituationer. Siden sin debut i Europæisk håndbold som 17-årig har AG, der i dag er 34, heldigvis sluppet for de værste ubehageligheder.
- Jeg synes ikke, 7-9-13, at der er en værste oplevelse, som komme frisk i hukommelsen når jeg skal tænke over det. Det har været mange gode oplevelser. Det vildeste jeg har prøvet var, da vi fløj hjem fra Champions League finalen i Krim i 2006. Vi kunne næsten ikke snakke sammen, fordi vi havde hylen for ørerne. Hele hallen havde stået med horn og lydkulissen var fuldstændig sindssyg. Havde vi spillet kampen i dag, havde vi alle haft ørepropper i, men det havde vi ikke dengang. Det var absolut den vildeste lydkulisse jeg har været udsat for.
- Generelt er det bare fede kampe man spiller rundt i Europa. Den værste oplevelse har nok været da jeg spillede for TTH og vi spillede mod Lada i Rusland. Vi tabte i sidste sekund plus moms. Med seks sekunder igen får vi scoret, så vi er videre, og så tænker man, at tiden når at gå inden de kommer i angreb. Problemet var bare, at tidtagerne havde stoppet uret, så da Lada giver bolden op har de stadig 6-7 sekunder at spille i. De får scoret og der var selvfølgelig ingen videooptagelse af det. Dommerne havde ikke styr på tiden. Så det er en af de mest sindssyge oplevelser. Vi var lidt selv uden om det, for vi kunne bare have ladet være med at komme bagud med de syv mål, som vi vandt med hjemme. Det var en af de hårde lærestrege.
- I forhold til fankultur, har jeg aldrig oplevet noget sindssygt. Der er da blevet kastet ting på banen, men jeg er aldrig blevet ramt.
- Ved min Europa Cup debut i Ferens Varos blev vi fulgt ind i hallen fordi fansene stod udenfor da vi kom, og inde i hallen var tilskuerpladserne så stejle, at det føltes som om de faldt ind over banen. Der kan jeg huske at tænke, ’Hold da op, nu er vi på udebane’.
Som klub er det altid spændende, hvilke hold der trækkes op ad hatten ved EHF's lodtrækninger. Mindst lige så spændende er der, hvilke officials der skal styre slagets gang. For AG er der dog ingen tvivl om, at det positive fortsat vejer højere end det negative ved at spille de Europæiske turneringer.
- Det er noget, som bringer os sammen som hold og giver motivation og energi, så jeg synes egentligt, at det har været 99,9% positive oplevelser.
17 år og Champions League debut
Debuten i Europæiske sammenhænge kom, da AG blot var 17 år. Her blev hun udtaget til Champions League semifinalen mod Ferens Varos. En kamp, som AG ikke fik spilletid i, men stadig husker tydeligt.
- Jeg kneb da mig selv hårdt i armen, da jeg røg med til Champions League semifinalen i Ferens Varos som 17-årig. Jeg var en lidt kæk ung spiller, som selv synes jeg kunne bidrage med en masse, men det var første gang, virkeligheden lige ramte mig. Jeg tænkte lige ’Arh, jeg ved ikke om jeg er helt klar til det her', for der var tryk på. Det gjorde et stort indtryk på mig.
Drømmer om Champions League
AG og resten af holdet deltager denne sæson i EHF Cuppen, og har netop kvalificeret sig til kvartfinalerne. Drømmen er dog fortsat, at kvalificere sig til igen at spille Champions League.
- Champions League er det største, og jeg håber, vi kommer til at spille det igen. Jeg synes, at EHF Cuppen er blevet hævet efter Cup Winners Cup og EHF Cuppen er lagt sammen, og vi spiller gruppespil. Det er mega fedt at spille, for kampene kommer som perler på en snor, og vi skal omstille os rent mentalt. Det tror jeg, at vores hold har haft rigtig godt af og vi lærer meget af det. Folk ved ikke rigtig, hvad det er fordi de ikke har prøvet det før, så der kan jeg fortælle, at det er fedt. Det synes de også, men det er klart, at når man ikke har prøvet det før, så ved man ikke helt, hvad man skal tænke. På holdet har vi snakket om, at det er mega fedt at være på ture. Vi er sammen på en anden måde og lærer hinanden meget bedre at kende. Som jeg har sagt før, er det gratis team-building – jeg ved godt, det ikke er gratis for klubben, men de vil også gerne have, at vi er med i Europacuppen - så for mig er det flødeskummen.
Fanklubben er altid med
Nogle gange kan det være en stor udfordring at stå i en hal i øst Europa, bygget til 1500 tilskuere, men som på kampdage er fyldt med 2000 fans, der alle er i mod sig. Men som i den danske liga oplever AG og pigerne også her, at fans fra Viborg HK fanklub støtter op og bakker pigerne op.
- Det er MEGA fedt og giver så meget, at vores fans tager med rundt i verden. At de vil bruge deres fritid og sparepenge på det. Det var så vildt, da vi kom til Kastamonu i Tyrkiet og de stod klar i lufthavnen og sang. Det giver noget sammenhold og fællesskab. Det er fuldstændig fantastisk og rørende, at der er nogen der har lyst til at tage med os. De er en del af holdet og er sindssygt vigtige. Det giver glæde og tryghed at de er med os i tykt og tyndt.
