Det kunne have været en smuk historie. I samme kulisse, som Viborg HK for første gang vandt Pokalfinalen tilbage i 1992-93, var muligheden der i dag for, at vi kunne spille sig i Final 4 i Santander Cup. Sådan gik det desværre ikke, og kvartfinalen mod Aarhus United huskes mere som sæsonens indtil videre – og forhåbentligt fortsat – dårligste kamp.

”Det var ringe. Der er ikke så meget at sige til det. Det var på et ualmindeligt lavt niveau som jeg aldrig har set, hverken i vores træningskampe eller forberedelser. Det var så jammerligt, og fuldt fortjent, at Aarhus vinder i dag. Kan vi ikke præstere bedre end dette, hører vi ikke hjemme i Final 4,” sagde en skuffet træner efter kampen.

Intet lykkedes i løbet af kampen, hvor angrebsspillet var forkrampet og præget af fejl. Et stærkt Aarhus United forsvar formåede at kue vores angrebsspil, så der aldrig kom flow, og chancerne blev skabt på individuelle præstationer.

I forsvaret spillede Aarhus med lange angreb, der ofte ledte til arm fra dommerne, men hjemmeholdet bevarede roen, og fik spillet sig til gode chancer. Chancer, som en hårdt kæmpende Rikke Poulsen i målet havde svært ved at gøre noget ved.

Med et nederlag på 21-18 er drømmen om en plads i Final 4 endegyldigt slukket.

Nu skal truppen og Allan arbejde sig op igen, og holde fortsætte med at kæmpe for point i HTH Go Ligaen og EHF Cuppen. Skuffelsen skal dog bearbejdes lidt, inden holdet kan se frem igen.

”Vi må rejse os fra den sten vi er faldet, men lige nu er det sku bare træls. Vi havde mulighed for at komme i Final 4 for tredje gang i træk, så det er en kæmpe skuffelse. Mest af alt på grund af måden det sker på,” slutter Allan.

Hallen, der gav første guld til Viborg HK forvandlede sig i dag til et ulykkens hus.

Trænger du til en god nyhed oven på denne, vil vi anbefale dig at læse med HER, da vi har offentliggjort en ny spiller, der er klar til at kæmpe bagdelen ud af bukserne for Viborg HK næste sæson.   

0
0
0
s2smodern