Der er draget et lettelsens suk i Viborg HK i dag. 

Begge EHF Cup kampe mod NUR HC Mingachevir fra Azerbaijan er nu fastsat til at blive afholdt i Viborg.

Det skaber stor glæde hos Allan Heine, at truppen ikke i denne omgang skal på langfart. 

"Vi har et meget kompakt kampprogram i oktober. Det ville have været spændende at komme til Azerbaijan, med tanke på en fortsat udvikling af holdet. Det hele skal dog ses i et større perspektiv og med efterårets tætte kampprogram, er det rigtig fint, at der nu er lavet en aftale om, at begge kampe spilles hos os." 

Begge kampe spilles i weekenden d. 14.-15. oktober, og vil fortsat blive betragtet som en ude- og hjemmebane kamp. Kampene spilles kl. 15.00 lørdag og søndag i VIBOCOLD Arena og der vil være to kampe for ens pris. Så kom og støt pigerne og oplev en EHF Cup kamp på tæt hold. 

Billetsalget åbner meget snart. 

 

0
0
0
s2smodern