I Viborg Håndbold Klubs bæredygtige butik Grøn Fornuft i Gravene i Viborg kan man nu som det første sted i Danmark finde Naturli’s fulde sortiment af plantebaserede fødevarer i en fysisk butik.

Den grønne snor blev klippet af liga- og landsholdsspiller Maria Fisker fredag den 10. september kl. 15.00, og til at overvære det var der mødt virkelig mange mennesker op.

Til åbningen var der annonceret, at de første 100 gæster ville få en gratis is fra Naturli´, men som åbningsdagen nærmede sig, kunne vi mærke, at interessen voksede, og derfor besluttede vi, at vi ikke ville udlevere 100 is men i stedet 200 gratis is, fortæller direktør i Naturli´ Henrik Lund. Den beslutning viste sig at være rigtig, for allerede efter 1 time havde 200 gæster været forbi, og i alt rundede vi 400 kunder og nysgerrige på åbningsdagen.

De fleste var naturligvis viborgensere men nogle kom helt fra Randers og Aarhus for at se nærmere på den nye butik, og de var alle interesserede i at se nærmere på de mange, spændende plantebaserede produkter, få en snak om plantemad med klimaforkæmper og direktør i Naturli´, Henrik Lund, en snak med ligaspillerne, der også var mødt op og selvfølgelig også for at gøre en god handel, da åbningsdagen også bød på rigtig mange gode tilbud. 

Lettelse og glæde

Da dagen var omme, var der glæde og begejstring hos såvel de frivillige, der står for en stor del af den daglige drift samt Viborg HK og Naturli´.

´Jeg har været spændt på i dag, og jeg er både stolt og glad´, siger Anette Kjær Sørensen, frivillig i Grøn Fornuft, mens hun rydder op efter den succesfulde åbningsdag.

´Jeg har mærket en stor forhåndsinteresse, og i dagene op til åbningen har der været mange forbi for at kigge og spørge til produkterne, men at vi skulle have over 400 gæster i dag .. det havde jeg ikke regnet med´Anette Kjær Sørensen

Jørgen Hansen fra Viborg HK er ligeledes overvældet over interessen for den nye shop-in-shop:

´Alle tal og undersøgelser viser, at danskernes lyst til at spise mere plantebaseret er stødt stigende og flere og flere introducerer en kødfri dag om ugen, så vi troede bestemt på, at åbningen af denne butik, der er den eneste i Danmark, der har det samlede sortiment fra Naturli´, ville have interesse, men jeg er alligevel overvældet over, hvor stor interessen er. Det viser bare, at vi er gået fra, at plantebaserede fødevarer kun er noget, man spiser, hvis man er 100% veganer, til noget mange i mere eller mindre grad inkluderer i deres måltider, og som mange gerne vil prøve og spise mere af´.

Grøn Fornuft drives af Viborg HK administrationen og frivillige og butikken har åbent mandag og torsdag fra 10-16, Onsdag, torsdag og fredag fra 10-18, de to første lørdage i måneden fra 10-14

Natural vhk opening banner

Viborg HK åbner Naturli’ plantebaseret butik  

I Viborg Håndbold Klubs bæredygtige butik, Grøn Fornuft i Gravene i Viborg, kan forbrugerne fra 10. september finde Danmarks største Naturli´ sortiment samlet på ét sted. 

Åbning af en Naturli´ shop-in-shop i Danmark har været på tegnebrættet et stykke tid, men som så meget andet er det blevet udskudt på grund af Corona, og da Naturli’ så i 2020 indtræder som grøn hovedpartner i Viborg HK, gav det hurtigt anledning til nye tanker og pludselig er det helt logisk at en shop-in-shop hverken skal placeret på et trafikknudepunkt i København eller gågaden i Århus – den skal åbnes af Viborg HK, forklarer Henrik Lund, direktør i Naturli´:  

”Viborg HK vil være verdens grønneste håndboldklub. Hvis flere organisationer var lige så sultne efter en grøn sejr, så ville klimaet hurtigt få det meget bedre. I butikken ’Grøn Fornuft’ handler klubben på de grønne tanker. Her giver Viborg HK nyt liv til brugte ting. Vi vil gerne give nyt liv til danskernes madvaner. Derfor glæder vi os til, at Viborg HK skal sælge vores 100 pct. plantebaserede produkter i butikken. Det er win-win.”  

En grøn bevægelse  

I Danmark er der en eksplosiv stigende interesse for at spise mere grønt, og hver fjerde dansker under 35 år spiser i dag overvejende plantebaseret.  

Andelen, der gerne vil spise mindre kød, er endnu større. En ny analyse fra A&B Analyse viser, at 63,3 pct. har et ønske om at spise mindre kød fremover, og blandt de unge er det 77 pct. 

Denne samfundstendens omsætter Viborg HK i samarbejde med den grønne hovedpartener og åbner nu Danmarks første Naturli´ shop-in-shop med plantebaserede fødevarer den 10. september i den bæredygtige butik, Grøn Fornuft, i Gravene.  

Bæredygtig butik 

Grøn Fornuft drives primært af frivillige, og som mange andre genbrugsbutikker er hovedparten af personalet 60+, og som i resten af den danske befolkning, er det ikke den aldersgruppe, der er first movers, når det handler om at udskifte de traditionelle frikadeller med de plantebaserede.  

Det har dog både været en sjov og lærerig proces for de frivillige at blive involveret i den nye shop-in-shop, fortæller en af dem her:  

”I starten var vi en smule skeptiske – der var vist ikke nogen af os, der så meget som havde overvejet at spise planebaseret eller vegansk, og nu skulle vi pludselig stå for salget. Men siden er vi mange, der er blevet ret vilde med det. Vi har prøvet mange af produkterne og virkelig fået øjnene op for, hvor lækkert og hvor let, det er at spise mere grønt og mindre kød. Desuden er vi blevet duperede over, hvor stor opmærksomhed og interesse, vi oplever, når vi fortæller, at man lige om lidt kan få så mange af Naturli´s varer her i Viborg, så vi glæder os virkelig meget til at åbne den 10. september”.  

Èt skridt nærmere ´Verdens Grønneste Klub´ 

I Viborg Håndboldklub er man glade og stolte over at tage endnu et stort skridt i retningen mod at blive ´Verdens grønneste klub´:  

”Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi er det sted i landet, der kan tilbyde forbrugerne det største sortiment af Naturli´s produkter, for en plantebaseret kost er virkelig noget, der rykker i klimaregnskabet,” siger Jørgen Hansen, direktør i Viborg KH. Han forsætter:  

”Hvis vi alle spiser kødfrit bare én enkelt dag om ugen, giver det samlet set en enorm stor co2 besparelse, og vi ved, at jo lettere det bliver at spise mere grønt, jo flere får vi med på det, og netop Naturli´s brede sortiment, gør det let og lækker at spise kødfrie måltider”. 

Inden butikken i Gravene er klar til at åbne dørene og byde velkommen i den nye shop-in-shop, har hele butikken gennemgået en forvandling:  

”De dygtige folk fra Naturli´ har indrettet og dekoreret i samarbejde med vores frivillige, så det er en fornøjelse at træde ind i planteuniverset. Samtidig har de formået at kombinere Grøn Fornufts oprindelige koncept med at sælge både nye og brugte møbler til spotpriser, så der skabes noget nyt uden at smide det gamle ud´, fortæller Jørgen Hansen. 

Grøn Fornuft har åbent: 

Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 16.00
Onsdag til fredag kl. 10.00 til 18.00
De to første lørdage i måneden kl. 10.00 til 14.00 

Ringkøbing håndbold fik her til aften besøg af Viborg HK, og næsten som forventet var de grønblusende en for stor mundfuld for det vestjyske hold, der netop i denne sæson er rykket op fra 1. division.

Sejr med plads til forbedringer

Til trods for at Viborg mandskabet hurtigt tager føringen og efter 60 minutter står med en sejr på 31 – 25, er beskeden klar fra cheftræner Jakob Vestergaaard:

´Jeg er glad for, at vi tager herfra med 2 point – og når det er sagt, synes jeg, at der er plads til forbedringer på de fleste positioner´.

Med aftenens sejr fortsætter den nye trup sejrsstimen, og det er vi også glade for, siger Jakob Vestergaard, og han forklarer videre, hvorfor han alligevel ikke har armene i vejret:

´Som vi havde forventer blev det en vanskelig kamp mod et godt kæmpende Ringkøbing hold. Vi lykkedes ikke rigtig med at sætte vores kollektive angrebsspil op, og det betyder, at det bliver skud og individuelle præstationer, der bliver afgørende. Defensivt er vi i perioder okay, men vi får jo slet ikke styr på vores venstre forsvarsside i første halvleg. Selvom vi går til pause, hvor vi er godt foran på måltavlen, er vi ikke tilfredse med spillet. Men når vi spiller dårligt, er det netop også vigtigt, at vi vinder – det er vigtigt, at vi ikke ender med at sætte point til i aften, og så må vi gemme vores gode spil til kampe, hvor vi virkelig har brug for det´.

Med en helt fantastisk sæsonstart med 4 sejre, er cheftrænerne dog stadig samlet set godt tilfreds og fremhæver bl.a. også, at han er glad for, at Fangel kom godt med i dag, hvilket blev nødvendigt, da Haugsted gik ud med en mindre forstrækning i låret.

Næste gang Viborg HK skal i kamp er lørdag den 18. september, hvor vi tager imod Aarhus United i Vibocold Arena.

Team cheer vhk

Viborg HK fik i dag besøg af Skanderborg Håndbold til sæsonens anden kamp i Bambusa-ligaen og første kamp på hjemmebane. Viborg HK kom godt fra start og spillede en forrygende første halvleg, med en pausestilling på 18-7.

´Vi tvivlede aldrig på sejren´

Lyder det fra cheftræner Jakob Vestergaard, som giver følgende evaluering på kampen fredag aften mod Skanderborg Håndbold:

Vi spiller jo rigtig fint i første halvleg - vi  spiller, som vi gerne vil. Det betyder, at vi lukker kampen forholdsvis tidligt i første halvleg på rigtig godt forsvarsspil, og Emma står en fremragende halvleg, og de har svært ved at score mål. Vi får lov til at løbe nogle kontraer, og vi går til halvleg med 18-7, hvilket vi er meget tilfredse med. Så bliver det lidt mere ”bytten mål” her i anden halvleg, hvor vi aldrig rammer det helt høje niveau, men vi er ikke i tvivl om, at vi vinder, og vi får afprøvet en masse nye spillere.

Laura Holm kommer på banen for første gang i en kamp, der tæller, og ligeledes gør Camilla Fangel det godt, og vi får Maria Fisker lidt mere ud i bagkæden, hvilket betyder, at vi kommer til at spille en lille smule hurtigere. Så egentlig er jeg godt tilfreds med, at vi vinder så forholdsvis sikkert efter kampen i Esbjerg, for det var en kamp, vi godt har kunnet mærke, var meget ressourcekrævende. Derfor var det også vigtigt, at vi kunne afgøre aftens match så forholdsvis sikkert og hurtigt.

Allerede på onsdag d. 8 september kl. 18.30 spiller Viborg HK endnu en kamp, denne gang på udebane mod Ringkøbing Håndbold. Kampen vises på TV2 Sport.

vhk team foto 2021

Bambusa-ligaen blev skudt i gang med et brag af en kamp, da to tophold tørnede sammen i Esbjerg her til aften.

Team Esbjerg vs. Viborg HK leverede 60 minutters super seværdig håndbold, der resulterede i en sejr på 34 – 30 til Viborg HK efter en sublim holdindsats, hvor især fløjene var flyvende og i høj grad var med til at hive sejren hjem.

´Vanvittig flot holdindsats´

Ordene er Jakob Vestergaards, der efter kampen er yderst tilfreds:

´Der skal lyde en stor ros her fra. De ting, vi var udfordret på mod Odense, har vi hurtigt fået rettet. Vi står rigtig sikkert i forsvarets midtesektion i forhold til kampen mod Odense, og det gør bare, at vi dækker helt anderledes op, og selvom vi lukker 30 mål ind, er jeg meget tilfreds, for vi møder altså et stærkt mandskab, som er gode på alle positioner.´

En underdrivelse at kalde det en god sæsonstart

Efter en vanvittig spændende Super Cup match, hvor Viborg HK vandt over Odense var der inden kampen ikke tvivl om, at det var et hold fuld af selvtillid, der indtog Blue Water Dokken, men der var heller ikke tvivl om, at selvtillid alene slet ikke ville være nok for at slå et af de hold, der er udråbt som guldfavoritter i Bambusa-ligaen 2021/ 2022.

´I dag viser vi, at vi har en velspillende, bred trup, og stort set alle mand byder ind. Efter kampen kan vi se tilbage på en virkelig flot holdindsats. Vores venstre fløj er jo sindssyg skarp, og højre fløj er også flot med – desuden dækker vi klogt, og vi får endda fremprovokeret nogle tekniske fejl hos Esbjerg.

At tage til Esbjerg i Bambusa-ligaens første kamp og hente en 4-måls sejr – det kan vi godt være stolt af, og det vil være lidt af en underdrivelse at kalde det en god start med den nye trup og den nye sæson´.

Massivt pres fra 2350 Esbjerg tilhængere

Helt som forventet var det en propfyldt hal, der mødte Viborg mandskabet og som forsøgte at bringe os ud af fatning, hvilet dog ikke lykkedes. Derimod blev Viborg pigerne hjulpet godt på vej af egne fans, og til trods for at der var 2350 Esbjerg tilhængere, kunne vi stadig både høre og mærke opbakningen fra de ca. 5o trofaste Viborg fans, og det er en opbakning Jakob Vestergaard er taknemmelig for:

´Vi spiller på udebane i en fyldt hal, og alligevel er vores fans rigtig stærkt repræsenteret både i antal og i lyd, og vi er virkelig glade for at så mange vælger at tage den lange vej fra Viborg for at bakke os op, så det vil jeg gerne sige tak for´.

Stilling i ligaen

Sidste sæson bød på mange udfordringer for Team Esbjerg, der endte på en fjerdeplads efter tre dramatiske kampe mod HIH i kampen om bronzemedaljer, og det er bestemt deres ambition at ramme en topplacering i denne sæson – det blev dog ikke til point i første kamp og i skrivende stund indtager Viborg HK 1. pladsen mens Team Esbjerg placerer sig nederst.

Allerede på fredag skal Viborg HK i kamp igen, når i møder Skanderborg på hjemmebane i Vibocold Arena.

super cup 2021 vhk

I aften har Viborg HK taget sæsonens første store trofæ, da vi besejrede danmarksmestrene fra Odense i Vibocold Arena. Efter 60 intense minutter stod der 33 – 33, og derfor skulle kampen tvinges ud i en straffekonkurrence, hvor Viborg HK anført af fabelagtige Anna Kristensen i mål trak det længste strå og hævede pokalen med en sejr på 36 -35.

En gyser med den rette vinder 

Kampens første mål sættes ind af Viborg HK-spilleren Stine Andersen fra fløjen, og det blev startskuddet til kamp, hvor en yderst velfungerende trup viste mod, initiativ og overblik, og hvor netop også disse parametre blev afgørende i straffekonkurrencen.

Til spørgsmålet om, hvilke tanker der går igennem cheftræner Jakob Vestergaards hoved, da straffekonkurrencen, er en realitet, siger han:

´Jeg tænker faktisk, at det er lidt ærgerligt, for vi har jo rigtig mange chancer for at lukke kampen tidligere, men omvendt så står vi jo også med en kamp, hvor vi fører hele vejen, så jeg tænker også:

Nu skal vi f… hive den hjem, for det har vi fortjent!

Vi vidste godt, at vi kunne ende i straffe, så vi har selvfølgelig forberedt os grundigt på situationen, så ingen var i tvivl om, hvordan vi skulle tackle den, … nå ja så har vi jo Anna, der bare er helt outstanding´.

En ny trup der leverer

I Viborg HK truppen er posen virkelig blevet rystet, og der er sagt farvel til mange spillere og nye er kommet til, og efter en lang sæsonopstart, stod truppen for alvor sin prøve i aften, - og hvorvidt truppen levede op til forventningerne, siger Jakob Vestergaard med et stort smil:

´NEJ … angrebsspillet ligger langt over forventningerne. Vi kommer til mange store chancer mod et Champions League Hold, der skal stå med dette forsvar overfor nogle af verdens bedste hold. Vores eget forsvar haltede lidt, så det skal vi arbejde på men alt i alt er jeg meget tilfreds´.

Danmarks fedeste kulisse

Viborg HK tog sejren i en fyldt Vibocold Arena, og det giver selvfølgelig lige det ekstra, siger Jakob Vestergaard:

´Det betyder faktisk virkelig meget. Se en kulisse. Det giver så meget energi og power. Vi mærker virkelig stemningen og opbakningen, så på den måde, er vi også bare enormt glade for at levere en velspillet kamp, når der sidder så mange tilskuere, som er her for at heppe på os´

Team foto hvide troejer 2021

Efter en sejr på hele 47 – 14 over Vendsyssel Håndbold, er Viborg HK videre til kvartfinalerne i Pokalturneringen. Viborg HK var mere end overlegne i Frederikshavn, og da der efter 15 minutters spil stod 12 – 4 til Viborg, og vi står med en pauseføring på hele 17 mål skulle meget gå galt, hvis ikke sejren skulle med hjem til Viborg.

Efter kampen møder vi en yderst tilfreds cheftræner:

´Jeg er meget tilfreds. Vi spiller mega koncentrerede igennem hele kampen og formår virkelig at holde kadencen. Vi har mange spillerne, der gerne vil bidrage og gerne vil vise sig frem, og det resultere jo i en kæmpesejr, som vi kun kan være tilfredse med. Når vi kan holde niveauet igennem alle 60 minutter, og vi står med en bred, velspillende spillertrup, som bare kan skiftes ind, så trækker vi altså fra.

Tonje Enkerud lavede mange assist og var med til at skabe et virkelig godt flow i angrebet, vi dækker godt op og sikre, at Vendsyssel har rigtig svært ved at komme igennem, og alt i alt er jeg meget tilfreds - og så var det fedt at se, at mange af vores grønne fans valgte et bruge en aften med os i Frederikshavn´.

Lodtrækningen til kvartfinalerne finder sted den 30. august.

vhk team foto 2021

I morgen aften tager den nye Viborg HK trup til Vendsyssel for at spille den første virkelige betydningsfulde kamp i denne sæson. 1/8 finalen i Vendsyssel er en såkaldt ´vind eller forsvind kamp´, hvor en sejr giver adgang til 1/4 finalerne – et skridt på vej til Final4.

Inden træningen onsdag fangede vi Jakob Vestergaard til en snak om taktik, forventninger og truppens tilstand.

Det nye forsvar kommer til at stå sin prøve  

Efter en måned med træning i alle afskygninger er det med stor glæde, at Jakob Vestergaard ser frem mod kampen i morgen:

´Vi glæder os til at komme i gang med de vigtige kampe. Vi har trænet rigtig hårdt og været virkelig meget sammen den seneste måned. Vi har brugt MANGE timer på håndbold, teknik og fysik, og der er også lagt meget energi i den mentale del i forhold til det at bygge et nyt hold op, så vi glæder os til for alvor at få testet niveauet og udtrykket i Frederikshavn. 

Mod et 1. divisionshold indtager vi selvfølgelig favoritværdigheden, og den rolle skal vi omsætte, og her taler jeg ikke blot om, at vi skal omsætte den til en sejr. Vi skal omsætte den til attraktiv håndbold - det er måden vi spiller på, der skal testes af. Vi skal vise, at vi kan dække godt op, have få scoringer mod os, løbe og lave kontra og få tekniske fejl. Vi skal spille klogt og komme til gode chancer. Det er hele paletten og alle nuancerne, vi skal forsøge at bringe ind i spillet – heriblandt også vores nye forsvar … og så har jeg ikke afsløret for meget´. 

Truppen er i god stand  

´Det har set fint ud, men det er trods alt kun træningskampe, vi har spillet indtil videre, så der bliver fedt lige at tage det steppet videre. 

Truppen er i en god tilstand, og jeg forventer at alle er med - måske med undtagelse af Mathilde Rivas-Toft der qua den forstrækning, hun har i lysken, muligvis ikke indtaget så aktiv en rolle mod Vendsyssel - men ellers er alle klar. 

VIGTIG kamp venter os 

Jakob Vestergaard lægger ikke skjul på, at betydningen af kampen i Frederikshavn er stor:

´Det er nu vi tager hul på de kampe, der tæller, og i den sammenhæng er kampen i morgen virkelig vigtig. Gearingen er til det i truppen. Vi har været tæt på at spille Final4 de sidste tre år men er ikke lykkes, så nu kunne det være sjovt at komme videre og spille med, og skal vi det, kræver det en sejr i morgen´. 

Antlitz cup sedan 2013

Det fik vi med hjem

En uge i det svenske er slut og truppen har høstet store sejre, masser af træning, sjove oplevelser – og ikke mindst sæsonens første pokal.

Uventet modstander i finalen

Anneliz Cup bød på en opvisningskamp mod svenske Skövde efterfulgt af to kampe mod henholdsvis Skuru og Ajax København.

At det blev Ajax København, de grønne piger skulle møde i finalen, var noget af en overraskelse, da også franske Nantes deltog i turneringerne, og dermed sammen med VHK var erklæret som finalefavoritter.

Sådan er sport – fuld af overraskelser og trods tal og statik kan alt ske, og da Ajax København besejrede det franske mesterhold, stod de to danske mandskaber overfor hinanden i gårsdagens finale. En situation som Jakob Vestergaard gerne havde set anderledes:

´Det er en smule ærgerligt, at vi ikke får lov at møde Nantes, for det ville helt sikket have givet os stor udfordring at møde deres spil og deres fysik. Desuden har vi umiddelbart inden Anneliz Cup haft samtræning med Ajax, så dem kender vi. Men Ajax spillede rigtig godt og vandt fortjent semifinalen mod Nantes. Sådan er det, når man tager til en turnering – intet er givet på forhånd´

Opvisningskampen torsdag aften var ren walk over, og Viborg HK stod som klar vinder med resultatet 21 – 36, hvor Ida-Marie Dahl og Kristina Jørgensen leverede 9 mål hver.

I lørdagens kamp mod Skuru tog Viborg også en kæmpesejr med 23 mål (41-18) båret frem af både kontra og scoringer i etablerede angreb, og med en pauseføring på 22-7 var der kampen hurtigt afgjort.

Søndag var Viborg HK dermed finaleklar – ikke mod Nanets som håbet men mod den danske ligaklub Ajax København, og også den opgave virkede fra starten ganske overkommelig og VHK tog en finalesejr på 33 – 20.

Blot 4 mål blev det til for Ajax de første 20 minutter og i kombination med en velfungerende defensiv og en velspillende Emma Friberg sikrede holdet et solidt forspring allerede i første halvleg og kunne gå til pause med en føring på 7 mål. Jakob Vestergaard brugte hele paletten af spilleren, og således kom også hele 10 spillere på måltavlen, og truppen kan rejse hjem med sæsonens første trofæ.

Godt udbytte

Til trods for at turneringen ikke bød på den modstand, som Jakob Vestergaard havde set frem til, er han stadig godt tilfreds med træningslejrens udbytte:

´Deltagelsen i Anneliz Cup har på mange punkter været godt givet ud. På det sociale har turen og de mange timer, vi har tilbragt i hinandens selskab helt klart rykket os tættere. Det kan ikke undgås, at det øger kendskabet til hinanden markant efter sådan en uge, - vi har haft mange grin og mange gode snakke på kryds og tværs.

Desuden har vi haft et par rigtig gode træninger. Jeg vil især fremhæve samtræningen med Nantes, hvor der virkelig blev givet gas i to timer, og hvor vi blev presset og udfordret. Kampene har budt på godt med spilletid til mange spillere, og det er godt at se bredden på truppen. Desuden kommer vi herfra en med pokal og ikke mindst uden skader. Det er bestemt ikke uvæsentligt´.

Tirsdag er truppen igen samlet til træning, og torsdag går det løs med pokalkamp i Vendsyssel.

Foto:Viktor Ljungström 

tre vhk spillere
tre vhk spillere

Sådan går det i Sverige

Det er 3,5 uger siden at truppen stemplede ind efter sommerferie, og tiden har været fyldt godt ud med masser af træning og forskellige sociale arrangementer. I denne uge er forberedelserne til sæsonstart og næste uges Pokalkamp mod Vendsyssel intensiveret, og truppen er således taget på træningslejr i Sverige. Her deltager vi i turneringen Annliz Cup og på programmet er bl.a. opvisningskamp torsdag og turneringskampe lørdag og søndag.

Matchet til op over begge øre

Inden afgang udtrykte cheftræner Jakob Vestergaard håb om, at ugen ville betyde, at spillerne ville blive matchet på alle parametre og allerede inden opvisningskampen, er dette håb indfriet:

´Vi havde en vanvittig god træning med franske Nantes i går. Det var to timer, hvor der virkelig blev gået til stålet. Vores møde med flere spillere, der lige har været til OL og et i øvrigt velspillende fransk hold, gav vores trup rigtig meget. Vi blev udfordret og presset, og det indfriede lige præcis det, som vi kom efter:

Vi blev matchet til godt op over begge øre´.

Kristina Jørgensen slutter sig til truppen

Tirsdag aften afholdt Peter Larsen Kaffe, Kids Aid og Tom Kristensen ´Knus Kræft Padel Turnering´ i Viborg og til det arrangement deltog Kristina Jørgensen, så hun slutter sig nu til truppen med lidt forsinkelse. Med hendes ankomst til truppen, er der åbnet ekstra muligheder for cheftræneren.

´Vi vil gerne prioritere et velgørenhedsarrangement som Knus Kræft, og derfor måtte vi undvære Jørgensen de første par dage, og vi er selvfølgelig glade for, at vi nu også kan sende hende på banen´, siger Jakob Vestergaard.

To på bænken – en tilbage på banen

At Kristina Jørgensen er ankommet er kærkommen for desværre forventer Jakob Vestergaard ikke, at Mathilde Rivas Toft spiller i aften, da hun har en mindre forstrækning i lysken, og desværre er det også tvivlsomt, om vi får Moa Högdahl at se på banen, da hun har et stræk i læggen. Til gengæld kommer Haugsted nu endelig i aktion.

´Med risiko for at både Moa og Mathilde sidder over, står vi jo med en højre back, der kan blive noget anderledes end tiltænkt, men det er sådan det er. Til gengæld glæder det mig utrolig meget, at vi kan forvente at se Line Haugsted i aktion. Hun har præsteret rigtig godt til træning, og jeg forventer mig meget af hende, og jeg ved også, at hun selv ser frem til at komme i ilden´.

Aftenens modstandere er svenske Skövde. Det er et hold, der ligger i midten af den Svenske liga, så Viborg HK er favoritter, - en rolle som Jakob Vestergaard også gerne påtager sig:

´Jeg har en forventning om, at vi kan hente en sejr, men det er en træningskamp, så vi kommer også til at kigge på elementer i spillet. Vi skal ikke bare vinde og vinde stort, vi skal eksperimentere med noget af det, vi har arbejdet med bl.a. omkring defensive varianter om at styre tempoer – både at spille virkelig hurtigt men også at trække tempo ud´.

Har truppen fundet hinanden?

Træningslejren har høj prioritet og de mange timer sammen giver rigtig meget til truppen, forklarer Jakob Vestergaard

´Jeg vil ikke påstå, at vi har fundet hinanden endnu. Vi er et forholdsvist nyt hold under opbygning efter de mange udskiftninger, men der er ingen tvivl om, at sådan en uge godt kan rykke en del.

Vi har en trup, hvor energien og stemningen er ekstrem god, og vi ser hinanden i flere forskellige situationer, og det giver os samlet set et rigtig godt udbytte´.

Viborg HK's kampprogram i Sverige:

Torsdag 19.30 Viborg HK mod Skövde (opvisningskamp)

Lørdag 15.00 Viborg HK - (vinder af Skövde mod Skuru)

Søndag 10.00 / 12.00 spilles finale eller bronzekamp mod Nantes, Västeråsirsta, Skara eller Ajax København.

Når Vibocold Arena fyldes med tilskuere til træning, kampe og nervepirrende ligaopgør vil det fra denne sæson være Hancock øl og vand, der serveres i VHKafé og i Heidi Astrup loungen.

Hancock har nemlig netop indgået en 3-årig aftale med Viborg HK

´Vi har jo igennem flere år været sponsor i håndboldklubben, og det samarbejde har vi været rigtig glade for. Viborg er et vækstmarked for os, og også derfor er vi interesseret i at udvide vores engagement i klubben og har indgået en 3-årig bronzepartneraftale. Aftalen indebærer bl.a., at vi bliver ny leverandør af øl og vand i hallen samt Sport Cola drikkeflasker til spillerne´, fortæller Henrik Nielsen fra Hancock.

Tidligere har Carlsberg været leverandør til klubben, og spørger man sponsoransvarlig Claus Vinter Sørensen, er det glædeligt, at den del af forretningen nu bliver mere lokalforankret.

´Selvfølgelig er det dejligt for en lokal klub som os, når de lokale virksomheder har lyst til at støtte op om os. Hancocks historie går jo helt tilbage til starten af det 18. århundrede, og selvom Viborg HK ikke kan bryste sig af SÅ lang en historie, er rødderne og traditionerne jo også noget af det bærende her i klubben, så på den måde har vi et godt værdimatch – at de så også laver en af Danmarks bedste øl, og desuden er kendt for at yde en virkelig høj service … det gør jo bare Hancock endnu mere attraktiv som partner og leverandør´.

Træningen …. både klassisk håndboldtræning og styrketræning er selvsagt vigtig som elitespiller, og den del går spillerne fra Viborg HK bestemt ikke ned på. Holdånden, samarbejdet, samspillet og kendskabet til hinanden er dog bestemt også afgørende, når de mange træningstimer skal konverteres til sejre og medaljer, og det seneste døgn har der været fokus på ´ryste-sammen-elementerne, da truppen har været på teambuilding-tur hos Dare Aktivitetescenter mellem Viborg og Skive.

Det er en tur, der har budt på virkelig mange forskellige aktiviteter som gummibådsrally, Le Mans på ATV, forhindringsbane … og masser af grin.

For cheftræner Jakob Vestergaard er tiden udenfor hallen vigtig her i opstartsfasen:

´De første uger har det sociale stort fokus. I år har vi fået tilført hele 5 nye spillere, og de kommer alle udenbys eller udenlands fra, og det er vigtigt at få dem godt ind i truppen fra starten, og der kan sådan en tur her noget særligt.

De er jo konkurrencemennesker, og der bliver altså dystet og gået til den, så der er fart over feltet, og det er sjovt. Vi bliver alle bragt ud af vores comfort zone, og vi bliver presset lidt på andre parametre, end vi normalt gør, og det giver en god selvindsigt, og det giver også ens holdkammerater et godt indblik i, hvad hver især også indeholder. Når vi så samles om bålet om aftenen efter en dag med masser af aktiviteter som her, er det en fornøjelse at mærke, hvordan truppen er blevet tættere og nyder hinandens selskab og forskelligheder´.

Efter en nat i shelters er flere en smule matte i sokkerne, men meget afslapning bliver det dog ikke til, da holdet møder ind til styrketræning senere i dag.

I næste uge skal den nye trup møder Ajax i sæsonens første træningskamp.

Mli murerentreprise a/s har valgt at forlænge og opgradere deres sponsorat i Viborg HK og vil dermed også være at finde på trøjerne fra næste sæson.

Baggrunden for den beslutning er ganske simpel, forklarer Lars Ingemann fra mli:

´Hos mli mener vi, at vores succes er 100% afhængig af vores håndværkeres indsats og positive indstilling, fordi håndværk handler om mennesker – sådan er det også med sport.

Succesen afhænger i høj graf af spillernes engagement og motivation, og kan vi qua vores sponsorat i klubben være med til at fremme den gode stemning og dermed indirekte støtte mulighederne for at opnå gode sportslige resultater, er vores mål med sponsoratet sådan set opnået – at vi så også føler, at vi får meget for pengene – det gør det selvfølgelig blot endnu mere interessant at være parter med Viborg HK, og derfor vælger vi også både at forlænge og forhøje vores engagement´

I Viborg håndboldklub ser man også med stor glæde på kontraktforlængelsen:

´Det er altid dejligt, når vores sponsorer har lyst til at bakke op om klubben og mener, at vi forvalter deres sponsorater så godt, at de ligefrem har lyst til at forlænge og forhøje aftalerne – og ekstra glædeligt er det, at de også har det sådan efter en sæson, hvor netop det fællesskab, som sporten er garant for, stort set har været ikke eksisterende pga. Covid19´, siger Caroline Lyhne Hansen, kommerciel chef for Viborg HK og tilføjer også at hun glæder sig til at byde såvel Lars Ingemann og øvrige sponsorer velkommen i hallen til masser af gode oplevelser fra august, hvor den nye sæson starter.

I dag skydes sæsonen 2021/2022 i gang og den nye trup samles for første gang.

Siden DM-sølvet kom i hus, er der sket flere udskiftninger. Vi har sagt farvel til kaptajn Carin Strömberg, der rykkede til den franske klub Nantes, farvel til Laura Damgaard, Amalie Grøn og Majbritt Toft Hansen, der er rykket til Horsens, og ligeledes er der sagt farvel til Marianne Haugsted, Pauline Bøgelund, Sanne Beck Hansen og Madeleine Östlund.

Truppen har til gengæld fået tilført nye, stærke kræfter, og i eftermiddag vil vi derfor se landsholdsprofilerne Lærke Nolsøe og Sara Hald trække i den grønne trøje, og det samme gør den norske playmaker Tonje Enkerud og den norske højre back Mathilde Rivas Toft samt streg Camilla Fangel.

Det nye hold er sat og cheftræner Jakob Vestergaard ser frem til sæsonens første træning med stor glæde:

´Det er altid spændende at åbne en ny sæson. Det er som første skoledag. Vi har jo mange nye spillere i år modsat sidste år, hvor truppen var næste uændret, så nu skal vi blande slikposen igen og se, hvad der er af gode sager. Jeg er selvfølgelig spændt på at se, hvordan spillerne har det, og hvordan deres fysik er. Vi har stadig nogle unge spillere, der lige har været til EM i Slovenien, så de er ikke med i dag, men ellers bliver alle mand samlet og jeg glæder mig til duften af harpiks og fornemmelsen af bolde i lufte´.

Den samlede trup består af:

#1 Emma Friberg, målvogter

#6 Moa Högdahl, højre back

#7 Stine Andersen, højre fjøl

#9 Mathilde Rivas Toft , højre back

#10 Kristina Jørgensen, venstre back

#11 Line Haugsted, venstre back

#12 Anna Kristensen, målvogter

#13 Laura Holm Andersen, venstre fløj

#14 Tonje Enkerud, playmaker

#19 Sara Hald, streg

#22 Lærke Nolsøe, højre fløj

#23 Thilde Frandsen, højre fløj

#25 Maria Fisker Stockholm, venstre fløj

#29 Camilla Fangel, streg

#31 Ida-Marie Dahl, streg

Jakob Vestergaard, cheftræner

Liss Kristensen, holdleder

Viborg HK oplever en stor efterspørgsel efter sæsonkort og allerede her - halvanden måned inden sæsonstart - fortæller direktør Jørgen Hansen således, at klubben allerede nu til fulde har indfriet forventningerne til såvel gentegning som salg af nye sæsonkort.

’Det er selvfølgelig virkelig glædeligt, at vi møder SÅ stor interesse fra hele byen, at vi allerede nu kan se, at der til næste sæson bliver godt fyldt med grønne håndboldfans i hallen. Det tyder jo på, at pigernes bedrifter smitter positiv af på den generelle opbakning. Desuden tror jeg, at vi er mange, der længtes efter fællesskabet og de store sportslige oplevelser - og det er jo lige præcis det, som man får ved at komme til tophåndbold: Oplevelser der giver spænding, begejstring og gode grin i hverdagen´.

Med et sæsonkort kommer der en lang række fordele fx personlig fast plads til alle hjemmekampe i sæsonen 2020/21 (også evt. pokal- og europæiske kampe), udebanetur med bus inkl. drikkevarer, kampoptakt i Wilbek Lounge og spisning før udvalgte kampe i Wilbek Lounge (egenbetaling), gratis invitation af gæster til udvalgte kampe og fri entre til alle grundspilskampene på udebane.

Der er stadig sæsonkort at få – køb dem her:

SÆSONKORT NY 2021/22 - Viborg HK Shop (vhk.dk)

I 2017 etablerede Sparekassen Thy en afdeling i Viborg, og dengang stillede mange spørgsmålet:

´Har Viborg brug for endnu et pengeinstitut? ´,

Til det svarede afdelingsdirektør Flemming Nyvang: ´nej … men Viborg har brug for os´, og det har heldigvis vist sig at holde stik.

En af grundene til, at Sparekassen Thy har godt gang i Viborg afdelingen, tillægger Flemming Nyvang den lokale forankring, som banken har sikret sig bl.a. igennem sit engagement i Viborg HK, og det engagement har de nu valgt at forlænge i hele 3 år.

Vigtig lokal forankring

´Det er helt naturligt for os at støtte op om en af byens stoltheder. Viborg HK formår at samle byen og skabe begejstring, og da vi synes, at vi har fået meget ud af den første sponsoraftale, vi lavede med Viborg HK, er vi nu klar til et større engagement og indgår derfor en 3-årig aftale.

Det er selvfølgelig afgørende for os, at vi igennem klubben får en god synlighed, og det ved vi, at Viborg HK er garant for. Desuden synes vi, at klubben leverer godt på både sportslige og forretningsmæssige parametre, og synes derfor også at vi vil bidrage til at klubben kan fortætte den positive udvikling´.

Hvad en 3-årig aftale betyder, forklarer Claus Vinther Sørensen, sponsoransvarlig i Viborg HK:

´Når vores sponsorer indgår længerevarende aftale med os, bidrager det til stabilitet, og det giver bedre arbejdsbetingelser – så enkelt er det egentlig. Desuden er det selvfølgelig som klub rigtig dejligt, når vores sponsorer viser os, at de tror på os og gerne bakker os op over en længere periode´.

Når man møder Sparekassen Thy i Vibocold Arena vil det ofte ikke være Flemming Nyvang, man kan hilse på, men derimod privatrådgiver Morten T. Scharling, der er inkarneret håndbold fan. Dermed er sponsorater i Viborg HK faktisk også et led i personalepleje og netværk, fortæller Flemming Nyvang.

Med en sølvmedalje om halsen afsluttede Viborg HK sæsonen 2020/2021 med et yderst tilfredsstillende resultat, og netop sølvmedaljen er nu den direkte årsag til, at Viborg HK undgår at spille indledende kvalifikationskampe i den prestigefyldte EHF European League og i stedet går direkte ind i gruppespillet.

I sidste sæson røg Viborg HK netop ud efter mødet med Dunarea Bralia fra Rumænien, og når cheftræner Jakob Vestergaard i den kommende sæson ikke behøver bekymre sig om kampe i yderområder af Europa, vækker det selvfølgelig stor glæde:

´Det viser sig nu, at det betaler sig at vinde sølv. Den præstation har givet os en plads blandt de 4 bedst rangerede hold, og det er bare intet mindre end fantastisk, at vi har kvalificeret os direkte til gruppespillet. Det betyder, at vi ikke skal sendes ud på en rigtig svær udebane med risiko for ikke at kvalificere os til gruppespillet, og for klubben betyder det også meget økonomisk, for vi undgår dermed også en virkelig omkostningstung tur til fx Rusland e.l.´

Stor betydning for både selvforståelse og spillertiltrækning

Viborg HK ser Europæisk håndbold som en vigtig strategisk brik, da disse kampe er med til både at tiltrække de dygtigste spillere og også er med til at brande klubben. Med kvalifikationen er Viborg HK sikre på at spille europæiske kampe i både januar og februar, og selvom det er dyrt at spille europæisk, er det lige præcis det, vi skal, siger Jakob Vestergaard:

´Mens nogle danske klubber siger nej tak til at spille europæiske kampe, er det lige præcis de kampe, vi vil og skal have – det er vigtigt for os på flere parametre. De bedste spiller har ambitioner om at spille internationalt, og derfor er det afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække dygtige spillere. Det er også vigtigt for klubbens selvforståelse og branding, for Viborg HK har altid været en klub, der spiller blandt de absolut bedste og dermed også en klub, der både ses og begår sig på de internationale scener – og det skal vi gerne blive ved med´.

Der i alt 4 hold, der går direkte videre til gruppespillet, som starter i januar 2022. De øvrige tre er Mosonmagyarovari KC fra Ungarn, CS Minaur Baia Mare fra Rumænien og Lada fra Rusland.

Sæsonen 2021/22 starter med et dobbeltbrag, når Viborg er udset som værtsby for den traditionsrige Speedrecruiters Super Cup for både kvinder og herrer. Divisionsforeningen Håndbold står i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg HK bag dobbeltarrangementet, der løber af stablen den 25. august, og som vil tælle kampene mellem Odense Håndbold og Viborg HK samt Aalborg Håndbold mod Mors-Thy Håndbold.  

Super Cup markerer sædvanen tro, at sommerpausen er forbi, og at en ny spændende håndboldsæson venter.


Valget af Viborg glæder direktør i Divisionsforeningen, Thomas Christensen.  


-Vi glæder os rigtig meget til at skyde sæsonen i gang med Super Cup. Efter alt at dømme er vi til den tid helt fri af Covid-19 spændetrøjen i Danmark, og den 25. august bliver en festdag, hvor sæsonens to første nationale trofæer skal finde deres pokalskabe at stå i. At valget er faldet på Viborg som værtsby skal blandt andet ses i lyset af, at Viborg er en fantastisk og traditionsrig håndbold-by, der i så mange år har bakket op om Viborg HK. Jeg er sikker på, at vi i Divisionsforeningen sammen med Viborg HK, Viborg Kommune og vores nye hovedsponsor Speedrecruiters kommer til at skabe det perfekte afsæt til den kommende sæson, siger Thomas Christensen.
     

I Viborg vækker aftalen også glæde, og borgmester, Ulrik Wilbek, udtaler:   

´Viborg Kommune er stolte over at være værter for Speedrecruiters Super Cup. Håndbold er en stor del af Viborg Kommunes DNA, og Super Cup er den perfekte måde at skyde en ny sæson i gang på. I samarbejde med Viborg HK og Divisionsforeningen byder vi de 3 øvrige klubber og deres fans hjertelig velkommen til Viborg. Vi glæder os´

Det er også med stolthed og store forventninger, Viborg HK byder velkommen til Super Cup, siger direktør Jørgen Hansen: 

´Det er virkelig dejligt, at Viborg HK får lov at skyde håndboldsæsonen 2021 /2022 i gang med så stort et værtskab. Når vi netop har afsluttet en sæson præget af manglende publikum og stemning, er det med ekstra stor glæde, vi nu går i gang med at planlægge en håndbolddag og aften med de bedste hold i kvinde- og herreligaen, og vi vil lægge os i selen for at skabe de perfekte rammer til Super Cup både i og udenfor hallen. ´


Billetsalget starter den 11. august 2021, og billetter kan købes på shop.vhk.dk.  


For yderligere information kontakt venligst direktør Jørgen Hansen, på: 26432148 / Divisionsforeningen Håndbold, Thomas Christensen, på: 2262 9062.  

Fotograf Johnny Pedersen 

Med Camilla Fangel på kontrakt, har cheftræner Jakob Vestergaard sikret sig endnu en stærk spiller, han har store forventninger til:

´Jeg har fulgt Camilla Fangel igennem mange år og kan som alle andre konstatere, at hun er hammer dygtig.

Fangel er rutineret og har været i gamet længe, og hun passer til den profil, vi har været på udkig efter. Hun er især stærk defensiv, og er en spiller, der er meget svær at komme udenom, og med hende kan vi sikre et supersolidt 6-0 forsvar. Det er det, vi har kigget efter, så vi er glade for, at det er lykkes.

Det er desuden en fordel, at hun også kan spille streg og kommer med en god fysik, som jeg forventer, at vi kan få glæde af i både forsvar og angreb.

I Camilla Fangel ser jeg en særdeles engageret spiller, der glæder sig til at give den gas i Viborg på alle parametre, og jeg glæder mig over, at hun bliver en del af truppen´.

Camilla Fangel vælger håndbolden 100% til

For få år siden valgte Camilla egentlig at melde ud, at hun stoppede som tophåndboldspiller. Det virkede uforeneligt både at have et krævende job i det civile samtidig med en krævende håndboldkarriere. Reelt set blev håndboldskoene bare aldrig pakket helt væk, fortæller Camilla:

´Da jeg var færdiguddannet valgte jeg at takke ja til et spændende job i Jyske Bank samtidig med, at jeg spillede tophåndbold. Jeg oplevede desværre, at jeg ikke havde timer nok i døgnet, og da jeg desuden døjede med skader, var min plan at stoppe med håndbolden.

Men sådan blev det ikke, for der var (heldigvis) hele tiden en klub, der rakte ud efter mig med fleksible rammer og jeg kunne ikke sige nej, for min passion for håndbold er stadig stor.

Nu hvor jeg har stiftet familie, kan jeg dog se, at det er helt urealistisk både at have civilt fuldtidsjob, håndbold og en baby, og derfor blev jeg nødt til at vælge. Da Jakob Vestergaard ringede, kunne jeg straks mærke glæden og spændingen … og jeg var ikke i tvivl

- jeg ville bare rigtig gerne tilbage til håndbold på eliteplan og helt vildt gerne i Viborg HK´.

Fra nybagt mor og tilbage som elitespiller

For blot 2,5 måneder siden blev Camilla Fangel mor for første gang, og det er nok alligevel de færreste, der har mod på at starte op med mange ugers fysisk træning SÅ hurtigt, men det er bestemt ikke noget, der skræmmer Camilla Fangel:

´Både graviditeten og fødslen gik relativt ”nemt”, så heldigvis er mit udgangspunkt godt alt taget i betragtning, men jeg når nok ikke at stå knivskarpt til vi møder ind den 19. juli. Til gengæld ved jeg, at jeg kommer i de bedste hænder med Line Hovgaard som fysisk træner og Morten Vanggard som fysioterapeut – dét kombineret med et godt træningsmiljø og min egen store motivation, så forventer jeg, det nok skal gå hurtigt fremad”.

Ja tak til Viborg HK

For Camilla Fangel er det lidt af en drøm at få lov til at komme tilbage til tophåndbold i Viborg HK, siger hun:

´At komme til Viborg HK er bare en mulighed, man ikke siger nej til – eller jeg gør i hvert fald ikke. Det er en ære at få lov til at spille i en så traditionsrig klub, og jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af en træningskultur, hvor alle virkelig er engageret og giver sig fuldt ud. Jeg ser frem til at spille i den grønne trøje og forhåbentlig være med til at sikre klubben flere medaljer.

Camilla Fangel har spillet på flere danske ligahold bl.a. SK Aarhus, Silkeborg Voel og Nykøbing Falster. Hun har vundet U18 DM-Guld og guld ved Ungdoms-OL i Singapore. Desuden har hun spillet på det danske landshold i beach handball siden 2013 og har bl.a. vundet EM-guld samt guld ved World Beach Games i 2019. Senest har hun spillet i HIH, hvor hun vikarierede for landsholdsspiller Sarah Iversen.

Camilla Fangel har tegnet kontrakt på et år for sæsonen 2021/2022.

For yderligere oplysninger kontakt cheftræner Jakob Vestergaard 40178833.

Aut. kloakmester Thomas Nørgård ApS vælger at opgradere sin sponsoraftale med Viborg HK fra bronze- til sølvpartner, og det er en beslutning, der tages med både hjerte og hjerne, fortæller kloakmester Steffen Christensen

´Vi mener, at det er vigtigt at bakke op om så væsentlig en del af Viborgs DNA, som Viborg HK er, så vi støtter bestemt klubben af hjerte. Når det er sagt, vil jeg gerne pointere, at vi kan mærke, at vi virkelig får noget for sponsoratet, så det er også en marketingstrategisk beslutning.

Vores sponsorat giver nemlig rigtig god lokal eksponering og forankring. Når vi fx sponserer Årets Talent, målvogter Anne Kristensen, er hendes imponerende redningsprocent vores garanti for massiv synlighed, for når hun redder en bold, bliver vi nævnt. Det er da dejligt målbart. Desuden hører vi fra flere, at de lægger mærke til vores logo i hallen og på TV, og det giver branding og er med til at holde vores logo og navn top of mind´.

Fra næste sæson bliver Thomas Nørgård endnu mere synlig, da firmaet ud over eksponering på målvogternes tøj også har sikret sig gulvreklamerne i målet.

Kommerciel chef, Caroline Lyhne Hansen, ser også aftalen som en gensidig gevinst:

´Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at Thomas Nørgård føler, at de har fået så meget ud af deres sponsorat, at de har lyst til at lægge et ekstra lag på den eksisterende aftale. Vi talte om, at det ekstra lag gerne måtte være noget i naturlig forlængelse af den eksisterende aftale, og derfor var det oplagt at lægge gulvreklamerne ind i aftalen, så eksponeringen på tøj og gulv supplerer hinanden´.

Sølvpartneraftalen gælder foreløbig for to år fra sæson 2021/2022.

Læs avisen her:  https://joom.ag/UT0I

Viborg HK har en klokkeklar målsætning om at finde dygtige ungdomsspillere fra egne rækker med et stort potentiale. I dag har 

U19-landstræner Heine Eriksen udtaget den trup, der skal spille for Danmark i Scandinavian Open i Vendsyssel i næste uge, og  

Med hele 3 unge fra Viborg HK på listen, ser målsætningen umiddelbart ud til at indfries. 

´Jeg er glad og stolt over, at der er 3 spillere fra Viborg HK, der er med på ungdomslandsholdet – vi skal altså rigtig mange år tilbage, sidste gang det skete´,  

siger cheftrænerJakob Vestergaard.

Thilde Frandsen imponerer

Thilde Frandsens karriere tog for alvor fart, da hun blev indlemmet i ligatruppen i foråret 2020 med en 1-årig kontakt, der i foråret 2021 blev forlænget med 2 år, og udtagelsen af Thilde Frandsen kommer bestemt ikke som nogen overraskelse, siger Jakob Vestergaard:

´Det er glædeligt – og det var forventelig. Hun har jo gjort det vanvittig godt, og hun er nok den U19 spiller, der har spillet flest minutter på liganiveau.

Hun er rigtig dygtig på både defensiven og kontrafasen, og hun har scoret på mange af sine chancer i år, og med det som udviklingspunkt, forventer jeg, at hun bliver endnu skarpere på sine afslutninger.

Vores højre fløj Thilde Frandsen kom til Viborg HK som U14 spiller og blev hurtigt en fast del af U17 landsholdet.

 

Laura Holm med kæmpe potentiale

På venstre fløj finder vi Laura Holm. Hun kom til VHK som U16 spiller, men i forbindelse med hendes år på Ikast Idrætsefterskole sprang hun et korsbånd. Femten måneder senere vender hun stærkt tilbage, og som 17-årig spiller hun sin første U-19 kamp i Viborg HK. Fra sæson 2021/2022 er hun kommet på kontrakt med ligatruppen, og hun skal således kombinere ligaen med U-19 landsholdet.

Om udtagelsen siger Jakob Vestergaard

´Jeg havde også regnet med, at Laura Holm ville blive udtaget, og det er jeg selvfølgelig også rigtig glad for.

Hun har været udfordret grundet sin korsbåndsskade, men hun er en spiller med et kæmpe ligapotentiale.

Hendes højde betyder, at hun kan noget lidt andet end mange andre fløjspillere, og fx kan hun dække en 2´er position i defensiven. Hun er dygtig fra hjørnet – og i det hele taget en dygtig afslutter.

Hun har været ude, og det tager bare lidt tid at opbygge fysikken 100% igen, men hun er kommet godt tilbage, så mine forventninger til hende er store. I Viborg HK har hun overtaget fra Amalie Grøn på en tilfredsstillende måde, også selvom det ikke er blevet til så mange minutter i kamp´.

 

Signe Vetter har X-factor

Venstre back, Signe Vetter, er også et af de unge talenter fra Viborg HK. I slutningen af 2020 blev hun hevet op fra U17 til U19 og i samme periode startede hun samtræning med ligatruppen, og er nu også udtaget til U-landsholdet, og hun kan noget særligt, siger cheftræneren:

´Signe Vetter er med som bagspiller, og hun har absolut noget X-factor, som ikke mange damespillere har. Hun kan noget på egen hånd, som ikke mange kan, og så er hun tilpas ligeglad med, hvis det ikke lykkes første gang, - så gør hun det bare igen og igen. Hun er en spiller, der har et meget stort potentiale, men hun står også på en position, hvor konkurrencen er hård, og hvor det normalvis tager et år eller mere, før man rigtigt slår igennem´.