
Simone Petersen skifter til Viborg HK
Takket være flot opbakning fra en række gode partnere kan Viborg HK med stor glæde offentliggøre, at Simone Petersen fra dags dato er ny spiller i den grønne trøje.
Partnerne er: Opel Jørgen Laursen A/S - SB Værktøj A/S – Fredborg A/S - Sørensen & Lynggaard A/S - Midtbus Jylland - BE installationer A/S - Svanerent ApS - Thiele ved Ulrik Thrane
Den 27-årige playmaker kommer til klubben fra Ikast Håndbold, hvor hun i flere sæsoner har været en central profil. Simone Petersen er en klog og dynamisk spiller, der besidder stor international erfaring. Hun har medvirket på højeste niveau i Champions League og været en del af det danske landshold, hvor hun har markeret sig med sin spilforståelse og skarphed.
Direktør for Viborg HK, Jens Steffensen udtaler:
“Simone er den type spiller, vi ønsker at bygge videre med. Hun har en stærk personlighed, et højt håndbold-IQ og erfaring fra de største internationale scener. Vi glæder os meget til at få hende integreret på holdet og ser frem til mange spændende kampe i foråret.”
Simone Petersen ser også frem til sit nye kapitel i Viborg HK:
“Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Viborg HK. Det er en traditionsrig klub med store ambitioner og en stærk fanscene. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og være med til at skabe nye resultater sammen med holdet.”
Med tilgangen af Simone Petersen fortsætter Viborg HK klubbens strategiske satsning på at styrke truppen med spillere, der både kan præstere på topniveau og være en del af klubbens langsigtede udvikling.
Foto Johnny Pedersen