
Viborg HK kan med stor glæde offentliggøre, at Marianne Haugsted vender tilbage til klubben.
Marianne Haugsted startede sin håndboldrejse i Viborg HK som ungdomsspiller i 2018 og fik siden sin debut på ligaholdet i 2019, hvor hun spillede i to sæsoner. Siden har hun opbygget værdifuld erfaring med tre sæsoner i Norge, hvor hun har repræsenteret både Oppsal og Larvik, inden hun de seneste to sæsoner har spillet for Bjerringbro FH.
Nu går turen så tilbage til Viborg HK, hvor klubben får en alsidig og fysisk stærk spiller ind.
Marianne Haugsted har følgende kommentarer til aftalen
”Jeg glæder mig meget til igen at være tilbage i den grønne trøje, hvor jeg tidligere har haft mange gode oplevelser. Jeg har fået langt mere erfaring fra både dansk og norsk håndbold og nu glæder jeg mig bare til at komme igang og møde mine nye holdkammerater”
Viborg HKs direktør Jens Steffensen giver aftalen følgende kommentarer med på vejen:
Marianne er særligt kendt for sit solide forsvarsspil, men hun bidrager også markant i angrebet, hvor hun kan spille alle bagspilspositioner. Hun er både gennembrudsfarlig og besidder et hårdt og præcist skud.
Marianne Haugsted og Viborg HK har indtil videre indgået en 1-årig aftale.
Billede af Erik Laursen