Fra idé til virkelighed – også i samarbejdet med Viborg HK

Momentum Design og SkilteCentret har forlænget deres partnerskab hos Viborg HK, og det er vi rigtig glade for.

Momentum Design og SkilteCentret hjælper virksomheder med visuelle løsninger til bygninger, rum og omgivelser – blandt andet inden for visuel indretning, wayfinding, skiltning og specialdesignede løsninger.

Hos Momentum Design bliver idéerne udviklet og formgivet, mens SkilteCentret omsætter dem til færdige løsninger.

Fordi design og produktion er samlet under ét tag, bliver der allerede fra de første streger tænkt i både visuelt udtryk, funktion, materialevalg og i, hvordan løsningen bedst føres hele vejen gennem produktionen.

2026 er samtidig et særligt år for Momentum Design og SkilteCentret, der kan fejre 50-års jubilæum d. 4. september.

Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde. Og samtidig ser vi frem til maj 2027, hvor Momentum Design og SkilteCentret igen lægger hus til partnernetværkets sæsonafslutning på Vestermarksvej.

Tak for opbakningen og stort tillykke med de 50 år.