Skarp 1. halvleg var ikke nok i onsdagskampen mod Odense Håndbold 

Slutresultatet 33 – 24 til Odense Håndbold siger for så vidt alt om kampen i Bambuni Kvindeligaens Grundspil onsdag aften. Men ifølge Viborg HK direktør Jens Steffensen var viborgspillernes 1. halvleg godkendt:

"Selv om vi er nede med 17 – 13 ved pausen, havde vi en forventning om, at 2. halvleg kunne være mere lige med en spinkel chance for point. Men sådan gik det ikke. Vi blev usikre i angrebet, hvilket Odense Håndbold udnyttede på bedste vis. Så jeg må erkende, at det var fair, at fynboerne vandt, og dermed sikrede sig 2 vigtige point i grundspillet", lyder det.  

Den tabte kamp betyder, at Viborg HK nu sidder på en 7. plads med et enkelt point ned til 9. pladsen.  

Runder oktober af med to hjemmekampe i BIOCIRC Arena 
Den 29. oktober kl. 20.30 er der pokalkamp mod Ikast Håndbold mens det den 31. oktober kl. 16.00 gælder Kvindeligakampen med Nordvestjysk Elite.  

Odense Håndbold - Viborg HK: 33 – 24 (17 – 13) 
Målscorer: Simone Petersen 5, Ragnhild Valle Dahl 4, Marielle Martinsen 3, Robin van Galen 3, Era Baumann 2, Ofelia Shoai Hallberg 2, Clara Skyum Thomsen 2, Jana Mittún 2, Melina Bager 1.