Efter nederlag i Aabenraa er der ingen semifinale i sigte

Midt i slutspilsrunden 2024/2025 foretager SønderjyskE Kvindehåndbold administrative ændringer med en selvstændig administration i Aabenraa. Håndboldvirksomheden har i den forbindelse ansat ny direktør med første arbejdsdag 1. maj 2025. Han smug startede dog onsdag aften, hvor han kunne se sit hold vinde 34 – 31 over et uskarpt Viborg HK mandskab.
40 sekunder inde i kampen kom SønderjyskE foran. Her blev de på nær en periode  i anden halvleg, hvor VHK endelig kom i front. Her troede denne klummes skriverkarl, at så var alt på plads, med to point i bagagen hjem til Viborg. Men den gik ikke. Med godt syv minutter tilbage strammede SønderjyskE grebet, og vandt som skrevet såvel kampen som de to point.

For meget lykkedes ikke
Ifølge cheftræner Ole Bitsch blev det en kamp, hvor holdet ikke gav sig selv mulighed for at hjemtage de to point. – Der var for mange parametre, som vi ikke lykkedes med. Først og fremmest skal vi kræve lange mere af hinanden på udtryk og kvalitet. Vi havde mulighederne i anden halvleg, men manglede den sidste kynisme i den afgørende periode. Der var SønderjyskE desværre skarpere end os, sagde Ole Bitsch.

Vil levere tre gode kampe som sæsonfinale
Cheftræneren har besluttet,  at alle i truppen nu skal samle sig op frem mod de sidste tre kampe. - I dag var vi ikke tilfredse med præstationen. Vi ved vi indeholder meget mere. Det skylder vi at vise for hinanden, fans og alle der holder med Viborg Håndboldklub, lyder det fra Ole Bitsch.

Halvvejs gennem slutspil pulje 2 er VHK på sidstepladsen med 0 point.

De tre bagerste opgør er først hjemmekampen mod TEAM Esbjerg den 10. maj. Så er der udekamp mod Ikast Håndbold den 13. maj og endelig hjemmekamp mod SønderjyskE Kvindehåndbold den 16.maj.SønderjyskE Kvindehåndbold – Viborg HK: 34 - 31
Målscorer: Louise Søndergaard 7, Jana Mittún 6, Christina Pedersen 4, Marielle Martinsen 3, Sara Hald 3, Nanna Skovmose Vinther 2, Maria Fisker 2, Anne Hykkelbjerg 2, Laura Thestrup 2.