
UJS Biler fortsætter som partner i Viborg HK – og det er et samarbejde, der efterhånden har mange år på bagen. Sander Steffensen og UJS Biler er blandt de trofaste partnere, der har stået bag byens store håndboldflagskib gennem både gode og svære tider.
Sander og Ulla Steffensen er ikke bare med på papiret. De kommer til kampene, er en aktiv del af partnerfællesskabet og bakker op om klubben i tykt og tyndt.
"Det betyder rigtig meget for os at have partnere som UJS Biler, der har været med i så mange år. Sander og Ulla er kulturbærere i Viborg HK. De har stået ved klubben gennem mange år – og uanset hvem der har siddet på direktørstolen, har de fortsat deres opbakning. Det er en loyalitet, som vi sætter utrolig stor pris på," siger Malene Yding.
UJS Biler er en familieejet virksomhed med Ulla og Sander Steffensen i spidsen og omkring 28 medarbejdere. Bilhuset har gennem årene opbygget stor erfaring inden for både traditionelle biler samt el- og hybridbiler.
Virksomheden har også markeret sig internationalt. I 2025 blev UJS Biler som én af blot 32 Kia-forhandlere på verdensplan inviteret til Kia's store Discovery-konference i Seoul – en anerkendelse, der understreger virksomhedens position og stærke resultater i bilbranchen.
For Viborg HK er UJS Biler dog først og fremmest en vigtig del af klubbens historie og nutid.
"Vi er utrolig glade for, at UJS Biler fortsat er med. Når vi taler om et stærkt partnernetværk, handler det ikke kun om, hvad der står på sponsoraftalen. Det handler også om mennesker, der gennem mange år har været med til at bære klubben og den kultur, vi står på. Her er UJS Biler et rigtig godt eksempel," siger Malene Yding.
Viborg HK glæder sig til endnu en sæson med UJS Biler som en loyal og trofast samarbejdspartner omkring klubben.