Horsens Håndbold Elites klummeskriver gav onsdag på klubbens hjemmeside udtryk for, at Horsensholdet havde gode muligheder for at vinde fredagsdysten i Biocirc Arena. Samtidig roser han dog cheftræner Anders Friis for den succes, han har haft på trænerbænken i de første VHK kampe.
At det på nuværende kører godt for holdet i den Østjyske havneby, er Anders Friis enig om. Inden fredagsopgøret havde han dog allerede fokus på begge opgør hen over weekenden i uge 41. - Fredag gælder det Horsens, der ser ud til at have fundet rytmen, og de kommer med sejre i deres seneste tre kampe, senest en flot sejr ude mod Høj. Vi forventer det bliver en svær kamp, så vi håber, der kommer mange mennesker i hallen. Allerede søndag gælder det så pokalkampen mod Aarhus Håndbold, som rykkede ud af ligaen sidste sæson. Aarhus har haft en lidt blandet start, og de har været ramt af skader. Selvom forberedelserne ikke er optimale for os, så er det et hold der ikke må stå i vejen for vores drømme om deltagelse ved final-4 i pokalturneringen, gjorde Anders Friis det klar fredag eftermiddag.
Cheftrænerens forventning om en svær kamp blev, set fra tilskuerpladserne, gjort til skamme. På intet tidspunkt var VHK bagud. Alligevel hæftede Anders Friis sig ved et par perioden i kampen, hvor Horsens HH så ud til at være på niveau med VHK holdet. Heldigvis fik spillerne hurtigt styr på tropperne, så som skrevet var de to point aldrig i reel fare. – Jeg er kisteglad for dagens resultat og alle spillernes indsats. Holder vi dette niveau, ser det lyst ud for vore resultater i de kommende kampe, lød det afrundende fra Anders Friis.
Kampens VJK spiller blev Jana Mittún. Tilskuerantallet ramte de 1.000.
Som skrevet står den søndag den 12. oktober kl. 1500 på Santander pokalkamp mod Aarhus Håndbold i Djurslands Bank Arena i Aarhus. Ifølge administrationschef VHK Jonas Dyrborg er der gratis adgang for alle VHK fans, der møder frem i deres grønne Viborg HK trøjer.
Viborg HK – Horsens Håndbold Elite: 33 - 29
Målscorer: Jana Mittún 7, Clara Skyum Thomsen 7, Marielle Martinsen 5, Laura Thestrup 5, Anne Hykkelbjerg 2, Sara Hald 2, Era Baumann 2, Rosa Schmidt 1, Henriette Hansen 1, Maria Fisker 1.