Viborg Ingeniørerne med vigtig gentegning

Viborg Ingeniørerne har hele 60 år på bagen rent firmamæssigt og med underskriften sat på aftalen for næste sæson, er de nu for 3. år i træk med på bagen af VHK ´s spillershorts.

Viborg Ingeniørerne driver en rådgivningsvirksomhed med 70 ansatte med hovedkontor i Viborg og afdelingskontor i Aalborg. Det succesrige ingeniørfirma arbejder over hele landet med projekter, der involverer rådgivning indenfor alle former for byggeri fra boligprojekter og industrivirksomheder til offentlige projekter for bl.a. Forsvaret og Kriminalforsorgen - samt selvfølgelig Viborg Kommune.

Selvom Viborg Ingeniørerne har hele Danmark som arbejdsområde, har de absolut ikke glemt rødderne, og de støtter således stadig trofast op om flere af byens store sports- og kulturinstitutioner. I Viborg HK er man stolte af, at man endnu engang har Viborg Ingeniørerne med om bord:

´Det er vist ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at vi har været igennem et turbulent år, og derfor er det ekstra glædeligt, at så stor en interessent som Viborg Ingeniørerne har valgt at bakke op om os igen til næste sæson.

Det er selvsagt vigtigt for os økonomisk, og så er det også et stærkt signal at sende – at Viborg Ingeniørerne tror på de forandringer, vi har effektueret, og den strategi, vi har præsenteret for dem, og derfor endnu engang vælger at være sponsor og samarbejdspartner i Viborg HK´, siger salgschef Malene Yding.

Viborg Ingeniørerne glæder sig også over, at klubben er kommet på den anden side af de økonomiske problemer og ser frem til stabilitet og ikke mindst en sæson, hvor klubben kan koncentrere sig om fremdrift på såvel det sportslige som forretningsmæssige plan.