Skanlux fortsætter samarbejdet med Viborg HK 

Når lokale virksomheder vokser og får succes, er det noget, hele Viborg kan være stolt af. Skanlux er et godt eksempel på en virksomhed, der gennem målrettet arbejde har udviklet sig til en markant spiller – uden at glemme, hvor det hele begyndte. 

Derfor er det en stor glæde for Viborg HK, at Skanlux fortsætter som samarbejdspartner i klubben. 

Skanlux har for nylig markeret sig med et andet stort sponsorengagement, og det glæder os at de fortsat også bakker op om Viborg HK. 

Det vidner om en virksomhed, der ønsker at tage et medansvar for at byens sportslige flagskibe. 

En del af samarbejdet lever også videre gennem Sara Hald, som fortsat er personligt sponsoreret af Skanlux. 

"Vi er både glade og taknemmelige for, at Skanlux fortsat ser en værdi i samarbejdet med Viborg HK. Når en virksomhed med så stærke lokale rødder vælger at engagere sig i byens sport, er det en gevinst for hele Viborg," lyder det fra Malene Yding 

Vi ser frem til endnu en sæson med Skanlux som en del af partnerfamilien og glæder os over, at en lokal succeshistorie fortsat er med til at styrke håndbolden i Viborg.