Silkeborg-Voel KFUM sat på plads af et godt spillede VHK

Den første af to kampe i oktober måned mod Silkeborg-Voel KFUM blev afgjort mandag aften i Jysk Arena i Silkeborg. Inden kampen sagde cheftræner Ole Bitsch, at det formodentlig blev en kamp med fuld fart, og hvor løbene mellem felterne blev et afgørende moment. - Derudover skal vi have en defensiv af høj kvalitet, så vi giver os selv gode forudsætninger for at løbe den anden vej, lød det fra Ole Bitsch.

Og det med en defensiv af høj kvalitet indfriede målvogter Louise Bak Jensen. Med en redningsprocent på knusende 42 havde hun en stor del af æren for, at det kun blev til 22 mål i Viborg målet mod 32 i den anden ende.

Det blev en dejlig dag på kontoret, konstaterede Ole Bitsch efter kampen. – Vi var hammerende skarpe, og der var mange perlestunder i dagens kamp. Alle spillerne kom på banen, Clara Bro Veilgaard scorede sit første ligamål, og skal jeg svarer på dit spørgsmål, om nogle af spillerne var lidt skarpere end holdets gennemsnit, er jeg nødt til at pege på Christina Pedersen, Sara Hald og Jana Mittún. Således scorede Christina Pedersen for anden kamp i streg 9 mål, lyder det rosende fra en tilfreds cheftræner.

Næste opgør mod kvindehåndboldkollegaerne fra Silkeborg er torsdag den 31. oktober kl. 2030. Her gælder det kvartfinalen og dermed kampen om en final4 plads i Santander Cup 2024/2025. Kampen spilles som mandagskampen  i Jysk Arena.

Lørdag den 19. oktober 2024 har spillere og teamet bag holdet hjemmekamp, når de kl. 1600 løber på banen i Biocirc Arena for at dyste med Aarhus Håndbold.

Silkeborg-Voel KFUM  - Viborg HK: 22 - 32

VHK målscore: Christina Pedersen 9, Sara Hald 7, Jana Mittún 4, Henriette Hansen 3, Marielle Martinsen 3, Camilla Degn 2,  Louise Søndergaard 1, Clara Bro Veilgaard 1, Laura Thestrup 1, Alberte Simonsen 1.