Vi henter to vigtige point i en rigtig slidesejr

Tidligere topspiller hos Viborg HK, Maibritt Benda, var blandt tilskuerne, da Viborg HK tørnede sammen med Nordvestjysk Elite, og hun havde ikke meget tro på, at de nuværende spillere fra hendes gamle klub i anden halvleg kunne hente Nordvestjysk Elites pauseføring på hele 14 – 20.

Men de unge Viborg HK spillere ville det anderledes.

Med en sisu, der ville være en finsk,langrendsskiløber værdig, fik de vendt et truende nederlag til en sejr på 29 -28. De kærkomne 2 point betyder, at placeringen i skrivende stund rykker en plads op fra en syvende- til en sjetteplads.

En rigtig slidersejr
Cheftræner Anders Friis hæftede sig efter kampen mere ved det positive udfald end vejen dertil.

– Vi havde en træls første halvleg, men fik med en fantastisk indsats i anden halvleg af hele holdet de
to point på tavlen. Så vi vil huske den positive afslutning i kampens slutfase og glemme de lidt
urolige 50 minutter inden
, lyder det fra Anders Friis.

Svær ligakamp og to spændende European League kampe i BIOCIRC Arena
Mellem udekampen mod HØJ Elite Kvinder den 11. november, er der den 5. november kl. 2000
hjemmekamp mod TEAM Esbjerg. Fredag den 13. november kl. 1900 gælder det første kamp i 2.
kvalifikationsrunden i European League. Søndag den 15. november kl.1600 er der returkamp.
Begge kampe spilles i BIOCIRC Arenaen.

Viborg HK – Nordvestjysk Elite: 29 – 28
Målscorer: Clara Skyum Thomsen 6, Trine Østergaard Jensen 4, Marielle Martinsen 4, Jana Mittún
3, Ofelia Shoai Hallberg 3, Era Baumann 3, Melina Kristensen 2, Sofie Bardrum 1, Ragnhild Dahl
1, Simone Petersen 1, Robin van Galen 1.