Pokalturnerings Final 4 blinker forude


Blandt Viborg Håndbold Klubs 58 sæt nationale og internationale pokaler og medaljer, er de 10 pokaler hentet i dansk håndbolds kvindepokalturnering og en enkelt i duellen Super Cup. Seneste pokalmesterskab er 12 år gammel, medens Super Cup pokalen blev bjærget i 2021.  

På den baggrund har alle VHKs spillende, tekniske og administrative stab et godt blik til Santander Pokalturneringen, hvor en eventuel medalje efterhånden er inden for rækkevidden. 

Modstanderen søndag eftermiddag fra Aarhus Håndbold Kvinder rykkede efter sidste sæson ned i 1. Division. Med en målsætning om at ligge med i toppen af divisionen, måtte VHK holdet ikke undervurderer dagens modstander. Begge hold var i kamp fredag den 10. oktober, så ingen af de to hold havde haft de optimale forberedelsesforhold til pokalkampen. 

Manglende forberedelse eller ej. Det gik som planlagt for VHK. Fra start til slut var der ingen tvivl om, hvem der ville trække det længste strå. – Spillerne lavede en flot og sikker indsats. Vi fik mange gode brugbare minutter til vore unge spillere. De tog alle handsken op med bravur. Især Era Baumann gjorde det rigtigt godt, lød det fra cheftræner Anders Friis umiddelbart efter kampen.  

Målvogter Louise Bak blev kampens VHK spiller.  

Næste VHK opgave er onsdag den 22. oktober kl. 2030 hvor Nykøbing Falster Håndboldklub byder velkommen i Spar Nord Boxen i Nykøbing Falster. 

Aarhus Håndbold - Viborg HK: 21 - 35 
Målscorer: Era Baumann 6, Laura Thestrup 6, Elma Ôrtemark 4, Anne Hykkelbjerg 3, Clara Skyum Thomsen 3, Clara Bro Veilgaard 3, Marielle Martinsen 2, Rosa Schmidt 2, Louise Bak Jensen 2, Henriette Hansen 2, Sara Hald 1, Cecillie Zimmer Hedegaard 1.