Frokost, fællesskab og forretning: Nytorv 11 fortsætter samarbejdet med Viborg HK 

Viborg HK kan med stor glæde fortælle, at Nytorv 11 fortsætter samarbejdet med klubben endnu en sæson. 

Nytorv 11 er et af Viborgs mest besøgte spisesteder og har gennem mange år været kendt for gode madoplevelser, hyggelig atmosfære og et stærkt fokus på gæsterne. Med en central placering i hjertet af Viborg er restauranten blevet et naturligt samlingspunkt for både lokale gæster, virksomheder og besøgende i byen. 

I den kommende sæson bygger Viborg HK og Nytorv 11 videre på samarbejdet med et nyt netværkskoncept, hvor klubbens partnere inviteres til frokostarrangementer med fokus på relationer, inspiration og forretning på tværs af brancher. 

– Det er en stor glæde, at Nytorv 11 fortsætter som partner i Viborg HK. Vi har et rigtig godt samarbejde, og jeg glæder mig meget til at udvikle det yderligere sammen med Ann Britt, Christian og alle de andre gode mennesker på Nytorv 11. De nye netværksfrokoster bliver en rigtig god mulighed for at samle vores partnere i nye rammer, hvor der både er tid til gode samtaler, hygge og nye forretningsrelationer, siger Malene Yding, salgs- og marketingchef i Viborg HK. 

For Viborg HK handler partnerskaber om mere end synlighed – det handler om at skabe værdi og stærke relationer mellem virksomhederne omkring klubben. Med Nytorv 11 som samarbejdspartner får partnernetværket endnu en mulighed for at mødes i uformelle rammer, hvor gode samtaler kan føre til nye relationer og forretningsmuligheder. 

– Vi sætter stor pris på partnere som Nytorv 11, der ønsker at være aktive medspillere og sammen med os skabe gode oplevelser for hele Viborg HK-fællesskabet. Vi glæder os til endnu en sæson sammen og til at samle vores partnere omkring gode frokoster, stærke relationer og masser af godt humør, afslutter Malene Yding.