
Viborg HK kan med stor glæde offentliggøre, at Den Gyldne Okse har valgt at forlænge samarbejdet med klubben.
Den Gyldne Okse er gennem mange år blevet kendt som et af Viborgs absolut bedste spisesteder, og vi er stolte over fortsat at have restauranten som en del af vores stærke partnernetværk.
For os er samarbejdet meget mere end et sponsorat. Det betyder blandt andet, at vi kan invitere vores erhvervspartnere til eksklusive netværksaftener i de hyggelige rammer hos Den Gyldne Okse.
Partneraftenerne er altid blandt sæsonens mest populære arrangementer, og den store tilslutning skyldes jo bla. nok det faktum, at vores gæster ved, at de bliver forkælet med gastronomi, vin og værtskab i absolut topklasse.
"Vi er utrolig glade for, at Den Gyldne Okse fortsætter som partner i Viborg HK. Samarbejdet giver vores netværk nogle helt særlige oplevelser, hvor gode relationer skabes over fantastisk mad og vin. Det er en kvalitet, som vores partnere sætter stor pris på," lyder det fra Malene Yding, Salgschef i Viborg HK