
Selv om AEK Håndboldklub havde 16 spillere med ved indløbet mod 14 fra Viborg HK, formåede holdet ikke at true Viborg HK.
Fra 7:17 minutter inde i første halvleg stod der Viborg HK på resten af kampen. På denne positive baggrund fik alle de unge spillere chancen for at være på banen i en international turnering. Endda en kamp, der bliver betragtet som en udebanekamp, da direktionerne i AEK Athen og Viborg HK havde lavet, en for begge hold, god økonomisk aftale, der betød, at begge kampe blev afviklet i BIOCIRC Arena.
Glæde hos cheftræneren og direktøren
At de unge spillere fik en ualmindelig god træning og indsigt i hvad det betyder at være på banen under internationale kampe var tanken, da cheftræner Anders Friis lagde dagens kamptaktik.
"Og de løste den godt og stabilt", sagde Anders Friis umiddelbart efter kampen. Selv om de unge spillere gjorde det godt, blev det dog målvogter Louise Bak, der løb med titlen som kampens spiller for Viborg HK.
Med triumfen lørdag og søndag kan direktør Jens Steffensen godt begynde at tjekke transportmulighederne ud i Europa. Viborg HK er klar til European League Kvalifikationsrunde 3.
Spændende hjemmekamp
Onsdag den 7. oktober kl. 20.00 gælder det kampen om 5. pladsen i Bambuni Kvindeligaens Grundspil, når Nykøbing Falster Håndboldklub vender forbi BIOCIRC Arena. En særlig kamp, da der vi denne dag også hylder de danske veteraner.
AEK - Viborg HK: 17-30 (6 -16)
Målscorer: Ragnhild Valle Dahl 5, Caroline Jensen 4, Trine Østergaard 4, Robin van Galen 3, Jana Mittún 3, Milla Beer Hedekær 2, Marielle Martinsen 2, Melina Bager 2, Clara Bro 2, Simone Petersen 1, Ida Skipper 1, Marianne Haugsted 1