Flere VHK´ere udtaget til VM i Spanien

Endnu engang er vi stolte over at kunne sende flere Viborg HK spillere afsted med landsholdet. Denne gang gælder det VM i Spanien, hvor Viborg HK er garant for at have en håndfuld landsspillere og boblere på holdet.

De 3 udtagede spillere er Kristina Jørgensen, Line Haugsted og Lærke Nolsøe, mens Anna Kristensen og Ida-Marie Dahl i første omgang er udtaget til de 2 træningskampe, der skal spilles mod Ukraine inden slutrunden. 

Kristina Jørgensen, Line Haugsted og Lærke Nolsøe har alle 3 spillet sig til faste pladser på holdet, og de har hver især deres vigtige roller på holdet. 

Umiddelbart efter offentliggørelsen af landsholdsudtagelsen fik vi en reaktion fra cheftræner Jakob Vestergaard: 

´Vi er altid glade og stolte, når vores spillere bliver udtaget, og med 3 spillere, der er udtaget, er vi meget tilfredse. 

 
Vi har stadig et par stykker, som har gjort det vanvittig godt, men som ikke er blevet udtaget denne gang, og der er ikke andet at gøre end at klø på og arbejde videre med lagene, så både Jesper Jensen og Lars Jørgensen synes, de bliver attraktive. 

 
Stort tillykke til de 3. De har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og udtagelserne er velfortjente. Det er så fedt de skal ud at kæmpe i rødt og hvidt. Det går det lidt sjovere for os andre, der følger med, når der render nogle af de grønblusede rundt, som vi kan holde lidt mere med. Men selvfølgelig holder vi med hele holdet og Danmark, og håber de gør en god indsats i Spanien´. 

Viborg HK ønsker vores spillere og resten af holdet et rigtigt godt VM, og ser frem til endnu en december måned med en masse god håndbold