´Mærk jobbet´ er navnet på et landsdækkende 3-årige projekt, der med støtte fra Poul Due Jensen Fonden, skal få unge ud af arbejdsløsheden.

Viborg HK har igennem de sidste to år arbejdet på udvikling af projektet ´Mærk jobbet´. Det var klubbens erklærede målsætning om at være verdens grønne klub, der gav daværende direktør og nu bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen ideen til at hjælpe unge ud af arbejdsløshed:

´Det mål betyder, at vi arbejder med flere af FN´s Verdensmål. Udover bæredygtighed arbejder vi også med partnerskaber samt sundhed og trivsel, og da jeg hørte, at ledigheden blandt unge er alt for høj, fik jeg ideen til, at vi som ligaklub skal være med til at løfte målet om retten til anstændige jobs´,

 

 

Partnerskaber for handling

Viborg Kommune, Flex Fabrikken og Viborg Håndbold Klub er sammen om indsatsen i Viborg, der helt konkret skal udmønte sig i, at langtidsledige unge kommer i job.

At komme ud af arbejdsløsheden vil skabe en positiv forandring for den enkelte unges selvværd og livskvalitet – og det vil også være godt for kommunekassen.

Borgmester Ulrik Wilbek har sagt ja til at være ´Mærk jobbet´ ambassadør – ikke blot for Viborg men for alle øvrige 13 Bambusa-Kvindeligaklubberne, der går ind i ´Mærk jobbet´.

Succes forpligter

Hvis du tænker, hvad håndbold og arbejdsløshed har med hinanden at gøre, er du nok ikke den eneste, og til det forklarer direktør for Viborg HK Alice Monberg:

 

´Viborg HK er et stærkt brand, og vi er den mest sete håndboldklub på TV. Den massiv medieeksponering og store opmærksomhed er vi taknemmelige for, og vi lever jo også af det - og det forpligter. Det forpligter på den måde, at vi skal bruge bevågenheden til at løfte et socialt ansvar.

 

Ideen er skabt af Jørgen Hanen, da han så, at vi har en unik mulighed for at hjælpe de unge via den opbakning, vi nyder godt af fra byens erhvervsliv. Helt konkret har vi kontakt til 300 – 400 sponsorer og samarbejdspartnere, hvoraf mange forhåbentligt vil tilbyde en praktikplads og dermed hjælpe et ungt menneske ud af arbejdsløsheden.

 

Samtidig er vores spillere stærke rollemodeller, der viser, at fokus og benhårdt arbejde fører til succes og gode resultater. Den cocktail har vi sat i spil for at hjælpe de unge´.

 

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen, 26432148 / direktør Alice Monberg, 23658330.

0
0
0
s2smodern