Viborg HK kan i dag offentliggøre, at klubben har skrevet kontrakt med den 24-årige højre fløj Rosa Skovlund Schmidt, som efter sommerpausen skifter til Viborg HK fra Nykøbing Falster Håndboldklub. Med denne tilføjelse er truppen til den kommende sæson komplet – og det er med en spændende, venstrehåndet spiller, der bringer international erfaring og stor kvalitet med sig.
Direktør Jens Steffensen ser store perspektiver i samarbejdet:
"Trods sin unge alder er Rosa en spiller med international erfaring, blandt andet fra Champions League. Hun er en stærk afslutter og passer perfekt ind i vores trup. Med hende får vi endnu en venstrehåndet spiller til rådighed og det vil uden tvivl både løfte kvalitet og skærpe konkurrencen på holdet. Vi har store forventninger til samarbejdet og glæder os meget til at byde Rosa velkommen."
Rosa Skovlund Schmidt ser frem til sit nye kapitel i den grønne trøje:
”Jeg har valgt at komme til Viborg for at udfordre mig selv i nye rammer uden for København. Jeg har hørt rigtig godt om klubben og glæder mig til at blive en del af et fællesskab med så meget kultur og historie som Viborg HK. Jeg synes det er fedt, klubben både har høje ambitioner og plads til udvikling, og jeg tror, det er det helt rigtige skridt i min karriere.”
Cheftræner Ole Bitsch glæder sig ligeledes til at få Rosa ind i truppen og ser hende som et stærkt aktiv i den kommende sæson. ”Rosa er en spiller, jeg har fulgt i en del år, så det er utrolig glædeligt, at hun har valgt Viborg HK som sin næste destination. Hun er en stærk og teknisk dygtig spiller, der kan bidrage til vores spil både offensivt og defensivt. Jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med Rosa og hjælpe hende med at udvikle sig yderligere. Jeg er overbevist om, at hun passer perfekt ind i truppen og vores måde at spille håndbold på”.
For yderligere kommentarer, kontakt venligst: