Igår bragte vi første del af et interview, som vores praktikant Signe har lavet med Fisker, Kris, Haugsted og Carin om vejen til landsholdet. Her kommer anden del af interviewet, hvor du kan læse om træningsmængde og samlinger med landsholdet.
Hvor meget skal man træne som ungdomsspiller?
Fisker: Man skal helt klart styrketræne meget for at blive bedre til at slås med de andre piger, også så man er klar fysisk, når man skal møde seniorspillere. Og så en masse haltræning for at få øvet sine skud og finter rigtig mange gange. Der kan man evt. blive i hallen 10 minutter længere end de andre spillere.
Haugsted: Normalt træner vi firehaltræninger i ugen og to-tre styrketræninger i ugen. Tit når vi spiller sent, laver vi pre-game, så vi får et halvt styrkepas. Generelt er styrketræning rigtig vigtigt, så man kan være med fysisk.
Kris: Det kommer meget an på, hvor mange kampe, vi skal spille. Hvis vi har en kamp om ugen, træner vi nok fire gange haltræning og tre gange styrketræning. Som Haui siger, laver vi ofte pre-game på en kampdag, hvor det er en omgang let styrke, som også gør, at man får gang i kroppen.
Carin: Som ungdomsspiller er det i hvert fald meget vigtigt, at man ikke træner for meget. Det kan man tit komme til, fordi man også lige skal spille med dem der er ældre. Det er svært at sige, hvor mange træninger der er passende. Man skal både styrketræne og have en masse haltræninger, og så er det vigtigt at lytte til sin krop.
Hvordan er det at være til samling med landsholdet?
Fisker: Det er sjovt! Det største man kan prøve, er at spille på landsholdet. Det er altid mega fedt, man bliver altid stolt, når man får trøjen på.
Haugsted: Det er super fedt! Det er meget forskelligt om det er til slutrunde eller om det er til samlinger. Til den her samling har vi haft travlt, fordi vi allerede er igang med at forberede os til EM.
Kris: Det er mega fedt, det er de bedste spillere som er samlet fra hele landet. Der er også et andet pres på, fordi der er mange flere som følger med.
Carin: Jeg synes, at det er mega sjovt. Selvom jeg elsker at være i Viborg, så er det altid sjovt at komme hjem til Sverige, hvor man snakker samme sprog og har det samme billede til håndbold. Så er det jo bare et kæmpe, plus, at jeg spiller sammen med nogle af mine bedste veninder på landsholdet.
Kan du huske din første samling?
Fisker: Ja det kan jeg helt sikkert, det er et stort øjeblik, det glemmer man ikke.
Haugsted: Ja det kan jeg! Jeg blev faktisk nødt til at melde fra, fordi jeg havde brækket min finger. Det kan jeg tydeligt huske. Det var ikke lige den start man ønskede sig.
Kris: Min første samling var i Frederikshavn og jeg havde ikke rigtig været med til samling før. Så blev jeg udtaget til en slutrunde i Tyskland. Det var ret vildt! Men også angstprovokerne, fordi jeg ikke rigtig kendte nogen. Det kommer man heldigvis hurtigt til, og i dag er det jo ens gode veninder.
Carin: Ja, jeg var meget nervøs. Til min første samling som ungdomsspiller, var jeg egentlig venstre back, men kaldt ind som streg. Det var vildt mærkeligt, men til næste samling var jeg heldigvis med på min rigtige position.
Hvad kræver det at være anfører - både i klub og på landshold?
Carin: Jeg tror, det kræver nogle gode menneskelige egenskaber. Jeg er fx god til at snakke med spillerne, hvis de er lidt kede af det eller har noget på hjertet. Det kræver også, at man nogle gange tager nogle diskussioner op. På landsholdet har jeg også nogle andre opagver. Der sørger jeg også for, at vi overholder tidspunkter i forhold til opvarmning, og hvis der er nogle ændringer i programmet osv.
