Da pigerne i går spillede topbrag mod HIH var det for første gang med Jeppe Bach Knudsen som assistenttræner. Jeppe vikarierer for Susanne Wilbek og havde debut på bænken i går, da vi hjemme besejrede HIH med 29-26. Vi har taget en snak med Jeppe om kampen og hvordan det var at stå som assistenttræner for Viborg HKs ligadamer.
Nå Jeppe, hvordan var det så at stå på bænken som assistenttræner for Viborg HK?
- Det var mega fedt. Som jeg sagde sidst vi snakkede sammen, så er det en træls baggrund jeg står her på, og sejren var også til Sanne i dag. Det var dejligt at være tilbage og være med på bænken, hvor jeg kan byde ind med input og energi.
Du kender godt nok pigerne, da du også i sidste sæsoner var omkring holdet, men det er alligevel en anden rolle du udfylder nu. Susanne og Jakob har faste rytmer og en fast rollefordeling, som du skal tilpasses nu. Hvordan er det?
- Jakob har været rigtig flink og god til at fortælle, hva jeg skal, og hvordan rollefordelingen er. Vi skulle lige finde ind i rytmen igen, men det er jo ikke fjernt for os at arbejde sammen, da vi tidligere har arbejdet sammen om et hold. Så vi skulle lige ind i det igen, og i en kamp mod HIH var der også perioder, hvor det var sværere. Der er så mange tempi i den kamp, og lige som man kommer i tanke om noget, eller får kigget på hinanden, så ændrer spillet sig og kampen ændrer karakter. Men det er fedt at være tilbage, også fordi man er så levende og på under kampen. Det kommer til at tage lidt tid, men vi bygger ligeså stille på og så skal det nok blive godt.
Nu snakker du selv om de forskellige tempi i kampen, og det var da også en tæt kamp mellem to meget lige hold. Hvad er det, der lykkes så godt for os i dag?
- Først og fremmest fik vi sruet op for hårdheden i forsvaret i anden halvleg. Vi fik holdt vores aftaler og lukket de rum, som vi havde aftalt. Der kommer mere bevægelse, hårdhed og højde. Da vi får det løst, skal HIH til at slide sig til målene, og vi kommer samtidig op og finder rytmen i angrebet. Så skal HIH jagte, og da de går over og spiller syv mod seks, der klapper vores forsvarstaktik fint og vi laver vel fire-fem mål på tomt mål. Det er der, vi slår hullet. HIH er dygtige til at komme tilbage i kampen, men vi har ligesom det svarberedskab, som skal til for at vinde. Men det grundlæggende er hårdheden i forsvaret og at det går igennem hele anden halvleg. VI skubber duellerne lidt højere i banen og får lavet spilstop på en anden afstand, og det var afgørende i dag.
Hvordan ser du en sejr som den mod HIH komme os til gode fremadrettet i sæsonen?
- Først og fremmest er det fantastisk at se, hvordan vi kan bibeholde nerven og taktikken i en kamp mod så hård en modstander. Vi kan lave små justeringer, og skal ikke til at lave store spring, der bryder vores rytme og fokus. F.eks. hårdhed i tacklingerne og timingen i duelspillet. Det bliver matchet op mod en hård modstander og vi kommer godt ud af det. Vi ser og mærker, hvor meget energi det giver holdet, at vi lykkes, og det løfter holets kollektiv. Det kan vi vende tilbage til fremadrettet, og det skaber et godt fundament. For de yngste spillere er det også bare en kæmpe læring, at de prøver at være med og få lidt modgang, men stadig kommer sejrrigt ud af det.
Der har været skrevet og sagt meget om Sundhedsmyndighedernes begrænsninger på tilskuerantal, og der var i dag udsolgt på de 400 billetter, der var i salg. Det er jo normalt en kamp, der ville trække mange flere tilskuere. Hvordan var det at spille for 400 tilskuere i en topkamp?
- Det var mega fedt. De gjorde det bare fantastisk. Vi har jo Danmarks bedste publikum, og vi kunne mærke, hvordan publikum kom mere og mere med, jo mere hårdhed vi får i spillet. Så bærer de os igennem og lægger pres på tvivlssituationerne. Det er med til at bære os frem og nok er der kun 400 i dag, men det lyder som meget mere, fordi de bare banker igennem. Det var mega fedt og kæmpe tak til dem.