
Dommerscoring koster VHK sejren
Om det blev et retfærdigt resultat, skal klummeskriveren ikke afgøre. Men at det var en ærgerlig og aparte kampafslutning, kan der ikke røres ved. – Vi er på den ene side dybt skuffede over at det gik som det gik, men på den anden side er det også fint, at vi kan hente uafgjort på udebane mod det hold, der formodentlig bliver den største konkurrent i gruppen, siger cheftræner Anders Friis umiddelbart efter kampen. Han peger også på det faktum at VHK spillerstaben igen gør et godt stykke arbejde. – Hele holdet viste klasse. Men skal jeg fremhæve nogle bliver det Jana Mittún og Clara Skyum Thomsen.
Flere sportsmedier peger også på, at Viborg HK bestemt skulle have haft begge point med hjem til domkirkebyen. Eksempelvis med en sætning som: ”Generelt havde dommerne ikke en god kamp – de lod sig kue af de talstærke franske tilskuere. Men til slut laver den en gigantisk brøler af dimensioner”.
Tophåndbold med gratis entre
Mandskabet hos Viborg Håndboldklub ApS administration har formået, at indgår samarbejdsaftaler der kan fylde BIOCIRC Arena til sidste ståplads. Sparekassen Danmark åbnede ballet med gratis afgang til dysten mod polske Lubin. Som en del af et større arrangement med Bach Gruppen, er der også fri entre til hjemmekampene mod rumænerne fra Corina Brasov den 24. januar og knap en måned senere kampen mod JDA Bourgogne Dijon Handball.
VHK får tre hjemmekampe i streg. Onsdag den 28. januar kl. 1900 er modstanderen Ringkøbing Håndbold.
JDA Bourgogne Dijon Handball – Viborg HK: 30 - 30