Viborg HK har bidt sig fast i Bambuni Kvindeligaens øverste niveau


Skanderborg Håndbold rykkede i 2017 op i Kvindehåndboldligaen. Her ni sæsoner senere er holdet stadig med i den bedste række. Det er en status skanderborgenserne gerne vil beholde, når sæson 2025/2026 afrundes i juni. Med en aktuel placering som nummer 14 efter 11 kampe og 3 point på kontoen og dermed placeret på den fatale direkte nedrykningsplads, er der ingen tvivl om, at alle kræfter findes frem for på hjemmebane at få livgivende point med Viborg HK. 

Viborg HK havde kontrol over kampen 
Men sådan gik det ikke. Ud over de første minutter i kampstarten og nogle få minutters perioder i anden halvleg med lige mange mål til hver lejr, havde VHK mandskabet kontrol over forløbet i Fælledhallen i Skanderborg.  

Set fra klummeskriverens stol byder hver kamp på klasseindsatser fra forskellige spillere. Halter det for en spiller i kamp den ene uge, melder vedkommende sig straks på banen i næste kamp. Det gælder såvel de nationale som de internationale kampe. 

Den fem m/k store lederteam var tilfreds med kampresultatet. – Vi havde efter bænkens mening lidt for meget usikkerhed i første halvleg. Men som tidligere viste spillerne deres retvisende niveau, da kampen skulle afgøres. Skal vi pege på nogle der stod frem i dag, bliver det først og fremmeste Era Baumann, der også blev VHK kampens spiller. Men også Clara Bro og målmand Stine Broløs viste deres klasse mod et godt kæmpende Skanderborg Håndbold, fremfører et enigt lederteam.  

Tophåndbold og vinsmagning 
Som skrevet i seneste kampklumme skal Viborg HK ud i deres anden European League gruppeopgør søndag den 18. januar. Med vinspecialisten Viborg/Dahls Vinhandel A/S som faglig samarbejdspartner skal en stor flok medrejsende håndbold- og vinfans se tophåndbold i Palais Des Sports Jean-Michel Geoffrey mod JDA Bourgogne Dijon samt bruge fritimerne på at tjekke op på vindistriktets produkter.  

Næste hjemmekamp i Biocirc Arena er onsdag den 21. januar kl. 1900. Her er modstanderen København Håndbold. European League kampen mod rumænske Corona Brasov er ligeledes en hjemmekamp i Biocirc Arena. Den foregår den 24. januar 2026 kl. 1600 

Skanderborg Håndbold – Viborg HK: 25 - 33 
Målscorer: Era Baumann 8, Sara Hald 5, Clara Skyum Thomsen 4, Marielle Martinsen 3, Clara Bro Veilgaard 3, Louise Søndergaard 3, Jana Mittún 3, Elma Ôrtemark 2, Anne Hykkelbjerg 1, Laura Borg 1.