Viborg HK-spillere udtaget til landshold

Det er mange år siden, at Viborg HK har kunnet prale af så mange landsholdsudtagelser på én gang – og vi er stolte af at kunne sende en hel række grønne spillere afsted til de kommende samlinger og kampe. 

  • Era Baumann er udtaget til det schweiziske landshold
  • Elma Örtemark skal repræsentere Sverige på B-landsholdet
  • Jana Mittún er endnu engang udtaget til Færøernes landshold
  • Laura Borg, Louise Bak og Sara Hald deltager alle i landsholdssamlingen i Frederikshavn med det danske landshold

Direktør Jens Steffensen glæder sig over de mange udtagelser:  

“Det er mange år siden, vi har haft så mange spillere udtaget til landsholdene på én gang. Det understreger den kvalitet, vi har i truppen, og vi er stolte af, at Viborg HK kan være repræsenteret på flere forskellige landshold. Det er både en cadeau til spillerne og til hele miljøet omkring holdet.”  

Vi ønsker alle seks spillere et kæmpe stort tillykke med udtagelsen - og glæder os til at følge jeres præstationer med landsholdene! 💚