Inden lørdagens kamp mod AJAX København var der er langvarig klapsalve fra de tilstedeværende i BIOCIRC ARENA til minde om afdøde borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen, der om formiddagen blev bisat fra Viborg Domkirke.
Men herfra og en god time frem var der fra alle tilskuere og VHK teamet kun fokus på at få en sejr over kvindeligaens ubestridte bundhold. Skete det, samtidig med at rundens øvrige kampe fik de for VHK optimale resultater, var placeringen i slutspilrunden sæson 2023/2024 i hus. Og sådan blev det. VHK slog AJAX København med 28-21 samtidig med, at resultaterne i midterfeltet faldt ud til VHK ´s fordel.
I Match Magasinet, der udkommer som e-magasin på klubben hjemmeside i forbindelse med alle hjemmekampe, gjorde cheftræner Ole Bitsch det klart, at VHK skulle forsøge at være spilstyrende samt kontrollere kampen og hele tiden sætte AJAX under pres. Han forventede også, at VHK spillerne ville være aggressive og bevægelige mod københavnernes 7-6 spil.
Dette krav blev først indløst i anden halvleg. – Ajax målmanden tog i første halvleg pippet fra især vore fløje. Men efter pausen gik det, som vi havde planlagt. Det vigtigste var så heller ikke hvordan vi spillede, men at vi spillede så godt, at vi fik sejren og de to point, sagde en tilfreds cheftræner efter kampen. Han glædede sig samtidig over, at hele teamet nu kan sænke skulderne, og tage de to sidste kampe i sæsonens grundspil som de kommer.
Onsdag den 13.marts kl.1900 står den som fortalt i seneste kampklumme på udekamp mod Ringkøbing Håndbold. Grundspillets slutdyst er hjemmekampen i BIOCIRC ARENA mod SønderjyskE onsdag den 20. marts kl. 1900.
Viborg HK – AJAX København: 28 – 21
VHK målscore: Christina Pedersen 10, Maria Fisker 6, Marielle Martinsen 4, Sara Hald 3, Charité Mumbongo 3, Louise Søndergaard 1, Julie Holm 1.