Viborg Golf Café bliver ny samarbejdspartner i Viborg HK

Viborg HK kan med stor glæde byde Viborg Golf Café velkommen som ny samarbejdspartner i klubben. Samarbejdet styrker samtidig forbindelsen til det lokale erhvervsliv og vil blandt andet komme Viborg HK’s VIP-gæster til gode ved udvalgte hjemmekampe. Allerede onsdag den 18. marts, når Viborg HK møder HØJ Elite Kvinder i Bambuni Kvindeligaen i BioCirc Arena, vil samarbejdet få sin debut. Her står Viborg Golf Café nemlig for at levere lækker mad til klubbens VIP-gæster før kampstart.

Bag konceptet står også Is- & foodbanditten, en yderst populær foodtruck-løsning med base i Sparkær ved Viborg. Her kan mad og dessert kombineres i én vogn – eksempelvis med lækre retter efterfulgt af kugle is eller softice fra Vebbestrup Flødeis. Viborg Golf Café tilbyder blandt andet booking af selskabslokaler eller Is- & foodbanditten til arrangementer som fødselsdage, firmafester, bryllupper og andre begivenheder. Viborg HK ser frem til et godt samarbejde – både i arenaen og ude i lokalområdet.