VHK nærmer sig slutspilsformen

Team Esbjerg meldte inden kampen onsdag aften ud, at træner Tomas Axnér for første gang i over otte måneder, nu have alle spillerne kampklar. Med dette in mente var sydvestjyderne favorit.  Alligevel var cheftræneren ikke for sikker på kampens resultat. Men VHK på 6. pladsen og mulighed for at komme blandt top 4 i grundspillet, slog han fast, at det blev en kamp, hvor VHK ville gøre alt for at tage de to point. -  Og de har også kvaliteten. Det bliver en svær kamp. VHK har et godt hold med nogle spændende og dygtige offensive spillere. De har et højt niveau, og de gør det godt. Derfor bliver det ikke en nem opgave, men det bliver stadig sjovt, lød det fra Tomas Axnér.

Der var også ros den modsatte vej. – Jeg vil ikke bliver overrasket, hvis Team Esbjerg senere kan sætte Champions League Kvinder 2024/2025 pokalen ind i deres pokalskab, sagde cheftræner Ole Bitsch inden opgøret i Biocirc Arena.

Målscore kan blive afgørende
Med tre  kampe tilbage inden aftenens Esbjergkamp, står det klart, at pladserne 4, 5 og 6 skal fordeles mellem Viborg HK. København Håndbold og Nykøbing Falster Håndbold. – Det er vigtig at få samlet så god en målscore som muligt, siger Ole Bitsch. – Vi spiller i aften en rigtig god kamp og udvikler os positiv. Men mangler stadig lige det sidste i vort forsvarsarbejde. Det har vi dog planer om at stramme op på, så vi forhåbentligt kan rykke én eller to pladser op inden slutspillet.

Flot kamp af U-19 spiller
Blandt de 2.045 tilskuer – 45 over målsætningen for administrationschef Jonas Dyrborg – var der ikke mange, der havde styr på hvor den uge spiller med navnet Nanna Vinter på trøjen, kom fra. – Nanna har vi lånt fra VHK U-19 holdet. Med den indsats hun viste her i aften, bliver det ikke sidste gang i denne sæson hun er med i den professionelle trup. De unge U-19 spillere kommer tid til anden i lære hos organisationernes førstehold. Det er en fordel for såvel os som VHKs unge spillere, siger cheftræner Ole Bitsch.

Kampens spiller blev Christina Pedersen, der i øvrigt kunne fejre fødselsdag efter slutfløjtet.

De to bagerste kampe i grundspillet er først på udebane den 2. april mod Skanderborg Håndbold. Den 5. april er der hjemmekamp mod Horsens Håndbold Elite.

Viborg HK – Team Esbjerg:  34 - 39

VHK målscore: Christina Pedersen 7, Louise Søndergaard 5, Marielle Martinsen 4, Sara  Hald 4, Nanna Skovmose Vinther 3, Jana Mittún 3, Alberte Simonsen 2, Elma Ôrtemark 2, Maria Fisker 1, Anne Hykkelbjerg 1,Henriette Hansen 1, Laura Thestrup 1.