VHK fight tager brodden af Nykøbing Falster Håndboldklub


Dobbeltstævnet i Biocirc Arena lørdag eftermiddag og tidlig aften blev arrangementsmæssig en succes. Selv om stævnets første kamp mellem SIK Viborg og AGF Håndbold i kvindernes 1. division faldt ud til fordel for aarhusianerne, var det et godt forprang til dagens hovedkamp mellem VHK og Nykøbing Falster Håndboldklub.

Viborg fans urolige inden opgøret
VHK fans delen af de 1.120 tilskuere var inden kampen ikke sikker på, at hjemmeholdet kunne slå de stærke falstringer. Men den tvivl blev gjort grundig til skamme. 

Fra starten og kampen igennem havde VHK et godt tag om spillet. – Det var en fin kamp, lød det fra cheftræner Anders Friis. Spillerne havde det udtryk, og den attitude der skal til, når vi står over for en modstander som NFH, der også vil være med i toppen af Bambuni Kvindeligaen. Og det viste alle spillerne i dag, sagde Anders Friis inden han og hele VHK teamet, stillede op til den efterfølgende VIP event, der ud over forplejning fra SPAR købmanden i Stoholm bød på bankospil med 120 sponserede gaver på præmiebordet. 

Blandt de 1.120 tilskuer var der en busfuld forhåbningsfulde NHF fan, der inden kampen delte de lidt skeptiske VHK fans uro, og var sikker på at de to point skulle med til Falster. Sådan gik det som skrevet ikke.

Era Baumann blev kampens VHK spiller medes Jana Mittún tog sig af blomsterne som kampens energibundt

Kort kamppusterum
Februars pressede spilleprogram afløses af en kort kamppusterum her først i marts. Næste opgør er den 11. marts kl. 1830 i Jysk Arena Silkeborg mod Silkeborg-Voel KFUM. 14. marts kl. 1600 stiller VHK op mod Ikast Håndbold i Sportscenter Ikast. Herefter er der hjemmekamp i BIOCIRC Arena mod HØJ Elite Kvinder den 18. marts kl. 1900. Tre dage efter den 21. marts spilles den første kvartfinaleopgør mod Rapid Bucuresti, inden VHK skal til Frederiksberg den 25. marts for kl. 1900 at møde København Håndbold i Frederiksberg-Hallerne. 

Viborg HK – Nykøbing Falster Håndboldklub:25 - 21
Målscorer: Simone Petersen 6, Era Baumann 5, Jana Mittún 4, Sara Hald 3, Clara Skyum Thomsen 2, Marielle Martinsen 2, Louise Søndergaard 1, Rosa Schmidt 1, Laura Borg 1.