VHK er også mester i positiv spænding ved hjemmekampene

Med to point i lommen og en gedigen gang spænding i de sidste minutter af dysten mellem VHK og Skanderborg Håndbold, kunne VHK fanesenen ikke klage over oplevelsen den halvanden times tid, de brugte i BIOCIRC Arenaen lørdag eftermiddag.

Kampens første halvleg var yderste lige og endte med en VHK føring på 14 – 13. Selv om VHK en rum tid i anden halvleg var foran med fem mål, endte anden halvleg og dermed kampen med samme tætte målscore. Heldigvis og fortjent stadig i VHK favør: 28 – 27.

Firmaet TEFCOLD sørgede med et tilbud om gratis billetter til Skanderborg kampen for, at stolene i salen var fyld godt op. Og de fik som skrevet positiv spænding for alle fribilletterne.

Staben bag holdet var i sagens natur også tilfreds med udfaldet. Selv om assistent- og målvogtertræner Susanne Munk Wilbek i interviewet med halspeakeren efter kampen gav udtryk for, at det stadig skal strammes op på forskellige elementer i spillet, var hun direkte adspurgt ualmindelig glad for sejren.

Kampens spiller for VHK blev målvogter Claudia Rompen. Kampens energibundt blev Louise Søndergaard.

Onsdag den 31. januar 2024 skal de grønblusede til Odense for at vriste point ud af Odense Håndbold. Onsdag den 7. februar kommer Nykøbing Falster Håndboldklub til BIOCIRC Arenaen. Her starter kampen kl. 1830

Viborg HK  - Skanderborg Håndbold : 28 – 27

VHK målscore: Louise Søndergaard 11, Christina Pedersen 5, Sara Hald 3, Camilla Degn 3, Marielle Martinsen 2, Maria Fisker 1, Charité Mumbongo 1, Thilde Frandsen 1, Julie Holm 1.