VHK er efter to års pause igen med i europæisk tophåndbold


Viborg Håndboldklubs seneste europæiske pokalvindertriumf var i sæson 2013/2014, hvor klubben vandt det daværende Cup Winners Cup. Kampen lørdag eftermiddag mod IK Sävehof var springbræt for igen at bjærge en europæisk pokal til det i forvejen godt fyldte pokalskab i Heidi Astrup Lounge.  

Efter sølv i European League i 2022 har VHK, med sejren på 39 – 30 lørdag, sat kursen mod medaljer og måske endda vinder af den næstbedste europæiske liga. Selv om cheftræner Anders Friis ikke var helt tilfreds med dagens indsats, der ikke var fejlfri, erkendte han gerne, at spillerne i den sidste ende gjorde arbejdet med at komme med i gruppespillet færdig. 

– Nu holder vi 14 dages ferie. Herefter gør vi os på alle parameter klar til at deltage i pokal Final-4 stævnet i december, lød det fra Anders Friis, der få timer inden kampen havde forlænget sin cheftræner kontrakt frem til 2028. En melding der medførte stor applaus i VIP Loungen fra de mange fans, der inden håndboldkampen overværede en tempofyldt cykelspinning mellem 11 VHK sponsorer garneret med klubbens tidligere topspiller Henriette Mikkelsen, der kørte lynsponsorater direkte ned i klubkassen. Ifølge den elektroniske resultattavle bliver VHK ApS kassebeholdningen øget med i omegnen af 550.000,00 kr.  

Selv om det var svært at udpege en enkelt spilleres indsats blev målvogter Louis Bak igen kampens VHK spiller. Kampens energibundt var Elma Ôrtemark.  

Final-4 stævne i Odense 
Den 29. og 30. december 2025 skal Viborg Håndboldklub i pokalturneringens Final-4 stævne i Jyske Bank Arena i Odense kæmpe om at øge Viborg HK´s beholdning af 58 nationale og internationale sæt titler og medaljer. Konkurrenterne er Team Esbjerg, Odense Håndbold og Ikast Håndbold. 

Lørdag den 3. januar starter 2026 kampene, hvor VHK skal møde oprykkerne fra HØJ Håndbold i Ølstykke-Hallerne. 3 dage senere den 6. januar står den på hjemmekamp i Biocirc Arena mod Elitehåndbold Aalborg.  

Viborg HK  -  IK Sävehof: 39 - 30