Aftenens modstander fra det sydmidtjyske hold Ikast Håndbold har siden start 1990erne været en god Viborg HK kollega i toppen af dansk Kvindehåndbold, men dog med prædikatet ”Dem skal vi bare slå”. Under forskellige ejer og navne konstruktioner i Ikast Håndbold virksomheden har nærværende klummeskribent regnet sig frem til, at de to mandskaber hen over årene har kæmpet mod hinanden i omegnen af 200 gange.
VHK på sejrskurs i 45 minutter
Selv om målet med en sejr over Ikast Håndbold ikke blev indfriet i Skærtorsdagskampen, blev det en god håndboldoplevelse for tilskuerne. Det var VHK holdet der fra starten svingende taktstokken med et sprudlende og målskabende spil.
Fem minutter og 52 sekunder inde i kampen havde kast Håndbold kun formået at lave 4 mål. Inden mål nummer fem kom på tavlen, stod haluret på 20 minutter og 14 sekunder. Med fastholdes af en god føring til der manglede rundt 10 minutter af kampen,begyndte publikum at ane en overraskelse. Med så tørnede kampen rundt, så det var Ikast Håndbold, der i kampens afgørende fase på forskellig vis fik drejet kampen over i deres favør.
Pilen peger indad
Det var i sagens natur en skuffet cheftræner Ole Bitsch, der efter kampen måtte konstaterer, at Viborg HK havde sejren i hånden, uden af runde kampen af til VHK sejr. – Jeg ved godt, jeg ikke kan bruge min påstand meget mere. Men vi får efterhånden præsteret nogle gode kampe mod Kvindeligaens top tre hold. I dag havde vi en seriøs chance for at slå til. Men pilen peger indad, når vi nu skal forklare det knebne nederlag, lød der fra Ole Bitsch.
De kommende fem kampe frem mod en eventuel semifinaleplads er først udekampen med TEAM Esbjerg den 24. april, udekampen mod SønderjyskE Kvindehåndbold den 30. april, hjemmekampen mod TEAM Esbjerg den 10. maj, udekampen mod Ikast Håndbold den 13. maj og endelig hjemmekampen med SønderjyskE Kvindehåndbold den 16.maj.
Viborg HK – Ikast Håndbold : 28 - 30
Målscorer: Louise Søndergaard 6, Sara Hald 5, Emma Ôrtemark 5, Mariell4, Christina Pedersen 4, Jana Mittún 2, Marie Fisker 1, Henriette Hansen 1.