Thisted Forsikring indgår 2-årig aftale med Viborg HK

For anden gang i denne uge kan vi præsentere en helt ny sponsor i Viborg Håndboldklub. Denne gang er det Thisted Forsikring der indtræder som samarbejdspartner og sponsor i Viborg HK.

Om baggrunden for aftalen siger sponsorkoordinator Rasmus Broholm Madsen

´Vi støtter fællesskaber i Nord-. Midt og Vestjylland. Som kundeejet forsikringsselskab er det vores måde at betale tilbage til kunderne, for på den måde at skabe aktivitet i de lokale klubber og foreninger som gør det interessant at leve her.

Vi har valgt at indgå aftale med håndboldflagskibet Viborg HK, netop fordi vi handler, tænker og agerer lokalt. Klubben er utrolig skarp til at levendegøre sponsorater og skaber på den måde en enorm stor eksponeringsværdi, som er interessant for os, og så er klubben et naturligt og stærkt samlingspunkt i Viborg og omegn.

Viborg HK har desuden en lang historie med stolte traditioner, og når Danmarks mest vindende klub sigter højt og har ambitioner om at blive verdens grønneste håndboldklub – så er vi med´.

Det er første gang, Thisted Forsikring indgår aftale med håndboldklubben, og sådan en nytegning skaber stor glæde i både klub og sponsornetværk, siger kommerciel chef Caroline Lyhne:

´Med Thisted Forsikring som ny partner, får vi et stærkt brand til klubben. Thisted Forsikring er kendt for at støtte sporten i de lokalområder, der er vigtige for dem, så det er glædeligt, at det lige netop er os, de har valgt at indgå aftale med

Det er vist almindeligt anerkendt i den merkantile verden, at det er sværere at skaffe en ny kunde end at bibeholde de eksisterende. Vi har heldigvis mange trofaste sponsorer og uden dem, er der ingen håndboldklub, og når vi som her med Thisted Forsikring sikrer en ny samarbejdspartner til klubben, er det faktisk også noget der bliver bemærket og anerkendt i vores erhvervsnetværk, for det bedste, vi kan gøre for dem, er jo også benhårdt at arbejde for at skaffe nye kunder, så vi kan få et godt økonomisk fundament for den klub, de har bakket op om i så mange år´.

Aftalen betyder, at Thisted Forsikring er synlig i hallen og på trøjerne. Derforuden indebærer aftalen et tilbud om ekstra fordelagtige forsikringsbetingelse, så alle, der booker et møde med en assurandør fra Thisted Forsikring igennem Viborg HK, får mulighed for et forsikringstjek med adgang til de gode betingelser.

Vil du se, hvad de kan tilbyde dig? Så booke et møde her: https://www.thistedforsikring.dk/sponsorater/viborg-hk/

https://www.thistedforsikring.dk/sponsorater/viborg-hk/