Sørensen og Lynggaard

Sørensen og Lynggaard opgraderer med en 2-årig aftale og bliver sølvpartner

Sørensen og Lynggaard startede tilbage i 1976 – helt præcist den 1. januar, hvor de første maskiner trillede ind ad døren på værkstedet. Stifterne er Søren Anker Sørensen og Svend Lynggaard, men siden da er der sket meget med flytninger og generationsskifte, og indehaveren er nu Carsten Carøe Sørensen, der er glad og stolt over det samarbejde, der er med Viborg HK:

”Viborg HK er byens bedste brand ude i Europa, og det skal vi værne om. Jeg tror på det nye setup for klubben, som er fokuseret på kerneværdierne, nemlig håndbolden. Derfor er vi hos Sørensen og Lynggaard stolte af at støtte op om klubben, der også af og til bidrager til en god aften for vores medarbejdere. Det er et samarbejde, der går begge veje, og derfor glæder vi os til de næste 2 år med Viborg HK”.

Det fortsatte samarbejde med Sørensen og Lynggaard sammen med en opgradering, vækker da også stor begejstring i klubben:

”Jeg er glad for at meddele en spændende opgradering af vores langvarige samarbejde med Sørensen og Lynggaard, der fra sæson 23/24 bliver sølvpartner. Derfor vil vi blandt andet kunne finde dem på vores klapvifter til hver hjemmekamp i den kommende sæson”, siger Caroline Lyhne og fortsætter:

Vi har haft et fantastisk samarbejde med Carsten igennem flere sæsoner, hvorfor vi ser frem til at kunne fortsætte samarbejdet i de kommende 2 år”.