Rocket Padel Viborg bliver personlig sponser af Viborg HKs nye cheftræner Anders Friis

Anders Friis træder ind i rollen som cheftræner for klubbens ligakvinder. Her er vi stolte af at kunne præsentere Rocket Padel Viborg som hans personlige sponsor.  

Rocket Padel Viborg har gennemgået en spændende udvikling, hvor Viborg Padel har slået sig sammen med Rocket Padel og fået fælles navn. Samarbejdet samler kræfterne bag to stærke padelmiljøer i Viborg og skaber endnu bedre rammer for fællesskab, netværk og oplevelser på tværs af byen. 

Partnerskabet mellem Viborg HK og Rocket Padel Viborg fortsætter dermed – et samarbejde, der bygger på fælles værdier som fællesskab, lokal forankring og udvikling. Ud af samarbejdet er bl.a. Stjernepadel opstået, hvor spillerne møder klubbens partnere på banen – et tiltag, der allerede har været en stor succes. 

Gennem de seneste år har vi oplevet, hvordan samarbejdet har styrket relationerne omkring klubben, og vi glæder os til at videreudvikle de aktiviteter og netværk, der opstår, når sport samler mennesker på tværs. 

Med Rocket Padel Viborg som fortsat partner ser vi ind i en ny sæson fyldt med ambitioner, stærke fællesskaber og oplevelser både på og uden for banen.