Hos Viborg HK er vi glade for at kunne byde Nybolig velkommen som sponsor. Med deres stærke brand, lokale tilstedeværelse og mangeårige erfaring inden for ejendomshandel er Nybolig en oplagt samarbejdspartner, der deler klubbens værdier om professionalisme, relationer og lokalt engagement.
Nybolig hjælper både købere og sælgere trygt gennem hele boligprocessen – fra den første vurdering til underskrivelsen af slutsedlen. Deres fokus på ordentlighed, gennemsigtighed og personlig service gør dem til et naturligt valg for mange, der skal handle bolig i Viborg og omegn. Med deres kendskab til lokalområdet og brede netværk spiller Nybolig en vigtig rolle i byens udvikling – præcis som Viborg HK gør på håndboldbanen.
“For os handler det om at være en del af det lokale fællesskab og bakke op om nogle af de initiativer, der samler folk i Viborg. Viborg HK er et sted, hvor der skabes store oplevelser, fælles stolthed og et godt netværk – og det vil vi naturligvis gerne være med til at støtte,” fortæller Jacob Skyum fra Nybolig.
For Viborg HK’s salgschef, Malene Yding, er det altid positivt at få nye virksomheder med i partnernetværket:
“Vi er glade for, at Nybolig har valgt at engagere sig i klubben. Når vi får nye partnere ind, tilfører det frisk energi og nye muligheder i netværket. Vi glæder os til at se, hvordan vi sammen kan skabe værdi – både for Nybolig, klubben og lokalsamfundet,” siger hun.
Vi ser frem til samarbejdet med Nybolig og til at byde dem velkommen i Biocirc Arena til en sæson fyldt med håndbold, netværk og fællesskab.