Malerfirmaet Hessellund opgraderer til bronzepartner i Viborg HK

Hos Viborg HK er vi glade for at kunne offentliggøre, at Malerfirmaet Hessellund har valgt at opgradere deres samarbejde til bronzepartner. Det er et stærkt signal om engagement og lokal opbakning til klubben – og et partnerskab, vi sætter stor pris på.

Malerfirmaet Hessellund er en veletableret virksomhed med mange års erfaring inden for malerfaget. De tilbyder alt fra indvendig og udvendig maling til tapetsering, facaderenovering og specialopgaver for både private, erhverv og det offentlige. Med et skarpt fokus på kvalitet og detaljer arbejder de for at skabe resultater, der holder – præcis som Viborg HK stræber efter på banen.

“Jeg ser Viborg HK som meget mere end en håndboldklub – det er et vigtigt samlingspunkt i byen. Derfor betyder det meget for mig at kunne støtte op om fællesskabet og alt det, klubben står for. Med opgraderingen til bronzepartner vil jeg gerne tage et skridt mere i samarbejdet og vise, at jeg tror på projektet,” fortæller indehaver Mads Hessellund.

For Viborg HK’s salgschef, Malene Yding, er beslutningen et bevis på et stærkt partnerskab:

“Når en partner vælger at opgradere, er det et tydeligt tegn på, at samarbejdet fungerer. Malerfirmaet Hessellund har været en værdsat del af vores netværk, og vi glæder os til at styrke relationen yderligere – både til gavn for klubben og for vores fælles netværk,” siger hun.

Vi ser frem til en ny sæson med Malerfirmaet Hessellund som bronzepartner – med fælles ambitioner om kvalitet, holdånd og resultater.