Derfor siger vi tak til VIBOCOLD            

                              

I weekenden kunne vi offentliggøre, at Viborg HK´s hjemmebane skifter navn fra VIBOCOLD Arena til BioCirc Arena.

Første gang, Viborg HK fik retten til at sælge navnet på Viborg Stadionhal, var i 2017, hvor det netop var VIBOCOLD, som udvidede det daværende samarbejde til også at omfatte halnavnet VIBOCOLD Arena.

Viborgs grønne ligakvinder har således igennem de sidste 6 år med stor fornøjelse ”løbet ind i” VIBOCOLD Arena.

Navneskiftet er sket med stor velvillighed fra VIBOCOLD´s side, fortæller Jens Steffensen

VIBOCOLD er grønne i hjertet, og den lokale virksomhed er en af klubbens vigtigste partnere, og derfor har det kunnet lade sig gøre at skifte navn på arenaen. Det vil jeg gerne sige VIBOCOLD stor tak for”.

Bruno Simonsen fra VIBOCOLD udtaler;

”Vi har igennem mange år støttet VHK, fra spillersponsorater til VIBOCOLD Arena – og det gør vi forsat. Så da VHK henvendte sig til os, og fortalte om den mulighed de havde fået med en ny sponsor, som samtidigt ønskede at overtage arena navnet, ville vi naturligvis ikke stå i vejen for den mulighed det giver for VHK”.

Skiftet har kunnet give plads til yderlig en stor partner i Viborg HK, medens det fremtidige samarbejde med VIBOCOLD fortsætter og udbygges på andre områder.