Dahls vin sponserer Viborg HK

Dahls Vinhandel forlænger med Viborg Håndboldklub

´Gammel kærlighed ruster ikke´, siger man, og den talemåde passer godt til partnerskabet, der igennem mere end 35 år har eksisteret mellem Dahls Vinhandel og Viborg Håndboldklub.

´Dahls Vinhandel kan som byens ældste vinforhandler kigge tilbage på VHKs store pokal- og medaljevæg og med rette sige ´der var vi også med´, for de er og har altid været en trofast sponsor i klubben, og derfor er det også med stolthed, at vi igen kan præsentere dem som sponsor i for sæson 2022-23´, siger sponsor ansvarlig Claus V Sørensen

Når Peter Dahl endnu engang vælger at støtte et af byens flagskibe, begrunder han det sådan:

´Vi er en butik med sjæl, og det forpligter – derfor rækker vi langt ud over os selv og vores fysiske rammer.

Vi har gode solide rødder i det lokale erhvervs- og forretningsliv, og vi ved hvor vigtigt, det er for området at engagere sig, så vi støtter i stor stil både lokalsporten og kulturlivet i Viborg og omegn, og VHK er ingen undtagelse. Klubben er en stor del af byens DNA, og derfor er vi også interesseret i at bidrage til den´.

Ønsker man besøge Dahls Vinhandel findes med såvel butik som Peter Dahl i Sct. Mathias Gade 76.