Cito vhk sponsor

Cito A/S indgår bronzepartneraftale med Viborg HK

Cito vhk sponsor

Morten Lindholt, adm. direktør hos Cito har valgt at udvide sit samarbejde med Viborg HK og indgår en bronzeaftale – om den siger han:

´Vi har været sponsor i Viborg HK i mange år efterhånden, og vi oplever, at det giver os en god eksponering. Desuden er det vigtigt for os, at vise vores opbakning til et af byens stærke vartegn, og når truppen leverer så flotte resultater, som de gjorde i sidste sæson, fortjener de simpelthen at blive anerkendt. Som sponsor er en af måderne, hvorpå vi kan anerkende præstationen, at forlænge og forhøje vores sponsorat – og det har afdelingsleder i Viborg, Kim Johansen og jeg valgt at gøre!.

Vi håber selvfølgelig, at mange andre vil gøre det samme, for vi vil jo gerne have, at Viborg HK befinder sig i den absolutte top, og når det er ambitionerne, er det jo nødvendigt med en god opbakning fra byen. ´

I Viborg HK glædes de over, at endnu en af de nuværende sponsorer ønsker både at forlænge og udvide sponsoratet, fortæller Caroline Lyhne Hansen, kommerciel chef i Viborg HK:

´Da Covid19 mildt sagt amputerede sidste sæson og gjorde det stort set umuligt at afholde sponsorarrangementer, var vores frygt nok lidt, at det kunne blive svært at gentegne vores sponsorater. Det har ikke vist sig at være tilfældet – næsten tværtimod – vi oplever virkelig en stor opbakning fra hele byen, og det er Cito endnu et eksempel på. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at Morten og Kim igen i år har lyst til at støtte det grønne flagskib og håber, at vi kan kvittere med rigtig gode resultater´.

Cito A/S udlejer lifte, skurvogne, beboelsesvogne, stillads og andet materiel til de danske byggepladser med afdelinger i Viborg, Holstebro, Randers, Skanderborg og Grenå.