Peter Larsen Kaffe forlænger sit hovedsponsorat i Viborg HK

Når Peter Larsen Kaffe vælger at gentegne sit hovedsponsorat, er det ikke bare vigtigt for Viborg HK – det er vigtigt for hele byen, for med den bevågenhed, der er på et nationalt og internationalt brand som Peter Larsen Kaffe, sendes der et stærkt signal, når de vælger at placere en del af deres markedsføringsindsats i det lokale sports- og kulturliv. Det viser virkelig, at de støtter op om byens sports- og kulturinstitutioner, der VIRKELIG er med til at sætte Viborg på landkortet, hvilket direktør for Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen, også bekræfter:

´Der er flere grunde til, at vi prioriterer at være hovedsponsor i Viborg HK. En af dem er den massive medietiltrækning klubben har. Den synlighed smitter jo positivt af på hele byen. Noget andet er det gode værdimatch, jeg ser, vi har med klubben´.

Grønne sammen

Værdimatchet ligger i Viborg HK´s ambitioner om at blive Verdens Grønneste Klub og Peter Larsen Kaffes grønne mission, hvor de går forrest og skubber kaffebranchen i en mere bæredygtig retning.

´Vi kan støtte hinanden med bæredygtige initiativer, som beriger partnerskabet. I Peter Larsen Kaffe arbejder vi på at udnytte hele kaffeplantens nærings- og nytteværdi for at skabe nye indtjeningsmuligheder og dermed bedre levevilkår for kaffefarmerne. Derfor er det også vigtigt for os, at klubben ligeledes har grønne ambitioner og er bevidste om at aktivere deres brand i den bæredygtige dagsorden´, siger Claus Bertelsen.

Aktivering af hovedsponsorat

Hvordan man omsætter partnerskabets grønne tanker til konkrete handlinger, forklarer direktør for Viborg HK, Alice Monberg:

´Vi er utrolig stolte af, at Peter Larsen Kaffe fortsætter som hovedsponsor, og udover den eksponering deres hovedsponsorat giver, har vi taget skridtet videre for at være grønne sammen og være sammen om kaffen. Planen er, at vi involverer spillerne i en større content marketing strategi, for det giver god mening at lade vores spillere vise de bæredygtige valg, de tager i forvejen´.

Forlængelsen af hovedsponsorater betyder også, at det velkendte kaffe-logo også næste sæson vil pryde spillertrøjerne, og for klubben er gentegningen også vigtig sportslig, forklarer Alice Monberg:

´Hovedsponsoratet er en vigtig brik i at sikre klubbens økonomisk stabilitet, så vi kan fortsætte vores sportslige udvikling og cementerer vores plads i den absolutte top indenfor dansk og international håndbold, og når en Peter Larsen Kaffe siger ja til at gentegne hovedsponsoratet, siger de ja til at ville tophåndbold i Viborg.