Sidste kamp med VHK hold 2023/2024 blev en god håndboldoplevelse

Efter nogle trange år i forbindelse med Dansk Håndbold ´s Landspokalturnering, hvor det senest blev pokal og guld i 2013 efterfulgt af en sølvmedalje i 2014, var VHK i december 2023 med i Final4 runden i Blue Water Dokken i Esbjerg.

Den gode placering i 2023 turneringen skal gerne gentages i år. Og efter en blændende start tirsdag aften i Atletion Stadionhal Århus mod 1. divisionsholdet AGF Håndbold, ser det godt ud for årets pokalindsats.

Kampen gav ifølge cheftræner Ole Bitsch et godt billede af niveauforskellen på Kvindehåndboldens 1. division og Kvindehåndboldligaen. – Vi havde kontrol over kampen i begge halvlege. Dette ikke mindst fordi alle spillere ydede en professionel indsats, hvor alle bød sig godt til, lyder der fra en glad cheftræner, kort efter opgøret i Atletion Stadionhal Århus.

Som det er oplyst tidligere, afleverer 2023/2024 besætningen på 16, kun 10 kollegaer til den kommende sæson. De 10 skal så med relevante nye spillere håndterer sæson 2024/2025, så Viborg HK kan fastholde den alenlange stribe med slutspilsrunder og som skrevet måske igen en Final4 i pokalturneringen.  

AGF – Viborg HK: 17  - 44

VHK målscore: Sara Hald 7, Camilla Degn 7, Alberte Simonsen 6, Christina Pedersen 6, Marielle Martinsen 5, Louise Søndergaard 4, Laura Borg 3, Julie Holm 2, Jana Mittun 2, Thilde Frandsen 1, Katarzyna Portasinska 1.