Odense trak det længste strå

Selv om hele Viborg HK teamet, med træner Ole Bitsch i front, havde forberedt sig optimal på at skulle møde et af landets på nuværende bedste ligahold, måtte de erkende, at Odense Håndbold havde den erfaring og kvalitet, der over de 60 minutter gav topholdet en 28-40 sejr.

Ole Bitsch var dog lidt ærgerlig over, at pausestillingen sagde 14-20 i Odense favør. – Vi kom rigtig godt fra start og havde rimeligt hold på det fynske klassemandskab, der dog prompte straffer de eventuelle fejl vi laver. Vi kunne ikke på den lange bane modstå det tryk de kom med, siger cheftræneren, der dog glæder sig over at kampe som Odensekampen gør de mange unge Viborg HK spiller en god erfaring rigere.

Træneren var i dagens kamp ikke helt tilfreds med sit forsvar. – Vi svigtede ikke vore målmænd, men alt for ofte kom Odense spillerne total fri og det er vilkår det gør det svært at holde modstandernes målscore nede på et acceptabelt niveau, lyder det fra Ole Bitsch, der dog ikke tager det alt for tungt, at Odense Håndbold endte med at score 40 mål.

Viborg HK nederlaget til trods, fik de over 1.600 tilskuer en god håndboldoplevelse i Biocirc Arena.

Næste hjemmekamp er den 21. oktober 2023 hvor VHK skal møde Silkeborg-Voel KFUM.

Viborg HK – Odense Håndbold: 28-40

VHK målscore: Louise Søndergaard 10, Christina Pedersen 4, Sara Hald 4, Alberte Simonsen 2, Camilla Degn 2, Charite Mumbongo 2, Julie Holm 1, Thilde Frandsen 1, Maria Fisker 1, Jana Mittun 1

Foto: Fotograf Johnny Pedersen